øen, der fik 30 norske Mark[1]. I 1305 overlod Øystein Arnessøn Hovedøen, hvad hans Fader havde testamenteret det i Gaarden Linderen i Akers Sogn, ligesom det 1307 fik noget Jordegods i Fru Jartruds, Hr. Guttorm Gydusøns Enkes Testamente[2].
Abbed Baards Eftermand Albrekt var det uden Tvivl, der 12te Marts 1311 fik Pavens Fuldmagt at varetage de kongelige Kapellers Bedste (ovenf. S. 352), men han nævnes først udtrykkelig 29de Juni 1312, da Klostret af Kansleren Hr. Aake fik Gaarden Bjerke paa Follo mod Jordegods paa Ringerige, hvilket Mageskifte Konge Haakon som Mariekirkens Patron stadfæstede; men Gaarden blev desuagtet i 1318 atter fradømt Klostret[3]. Efter Albert har en Sigurd i kort Tid været Abbed, og derpaa nedlagt denne Værdighed, hvortil da Audun hævedes, rimeligviis Klostrets oftnævnte Prior. I Februar 1315 gav nemlig Asgaut og hans Kone Ingerid Hovedøen Gaarden Dynjandaskeid i Bergheim mod at Manden optoges i Klostrets Brødrelag. Hun forklarede iøvrigt, at denne Gaard alt i Abbed Halles Tid var Klostret bestemt, senere overgivet til „Abbed Sigurd“, som og nu var tilstede, da hun, Mand og Slægtninger for Abbed Audun af Hovedø stadfæstede Gaven[4]. I Anledning af den ovennævnte Dom, hvorved Hovedøen tabte Gaarden Bjerke, lod Abbed Audun, formodentlig til Oplysning for geistlige Foresatte i Udlandet, samtlige Norges Biskopper give sig en latinsk Oversættelse af Mageskiftet og Kongens Stadfæstelse fra 1312[5]. Fra Auduns Tid er ogsaa en Vidisse af Kong Haakon IVs Gavebrev paa Djupvikfisket[6], og i den titnævnte Registratur nævnes flere Kjøbe- og Gave-Breve til Hovedøen fra denne Tid, hvoriblandt Aas i Aker og Drengsrud i Asker.
Ogsaa Eftermanden Abbed Jon havde Eiendomstrætte med Kansleren Hr. Ivar Olafssøn. Denne havde, som det synes i et omtvistet Skovstykke, ladet hugge og føre til Søen 30 Spirer, som Abbeden ved
- ↑ Suhm XI. 419.
- ↑ Regist. paa Agershuus. Dipl. Norv. II. No. 85.
- ↑ Danske Magaz. I. 328. Dipl. Norv. II. No. 132.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 121. Suhm XI. 923.
- ↑ Barth. IV. 668–671. I 1318 var Biskopsmøde i Oslo, og dette Brev derfor ganske vist udstedt efter Leide Ialt d. A.
- ↑ Suhms (ældre) Saml. II. iii. 179. Sammenlignet med Thork. Dipl. II. 251 viser det sig som en Vidisse fra 14de Aarhundrede. I Haakon den Gamles Tid var neppe nogen Audun Abbed i Hovedø.