Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/414

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
406
Fjerde Afsnit. Oslo.

telig var kommen i Klostrets Eie, men den tildømtes dog samme, da det bevistes, at den i 100 Aar havde fulgt Klostret[1]. Broder Halle nævnes som Abbed her mellem 1295 og 1298, og har uden Tvivl forud været Prest ved Klemenskirken i Oslo[2]. Han, Prioren Audun og flere Klosterfolk oprettede 1295 med Arnbjørn Bonde et nyt Markeskjel mellem hans Gaard Mork og Klostrets Gaard Aspe paa Follo[3]. I denne Abbeds Tid fik Klostret en Tomt ved Munkegaarden i Oslo af Hertug Haakon 1296, og s. A. gav Prioren Auduns Moder Husfru Ragnhild, Holtabjørns Enke, sig ind i Hovedøen med alt sit Gods, og Audun kjøbte for disse Penge 1298 Gaarden Solberg i Syllingdal[4]. Til at undersøge og paadømme de mange Trætter mellem Biskop Arne af Stavanger og hans Kapittel valgte Paven 1296 Biskopperne af Oslo og Hammer samt Abbeden af Hovedø, og Halle har i denne Egenskab medudstedt forskjellige Breve, som dog ligesaalidt som hele denne Proces vedkommer Klosterhistorien[5]. Om Vaaren 1299 afgik Halle som Abbed, og fulgtes i Embedet af Baard, der 6te April 1299 indtog Formandens Plads[6] som Meddommer i Stavangersagen. I 1299 gjorde Hovedøen Gaardebytte med Gunnar Klerk, og i 1300 indgik Abbed Baard en Kontrakt med Fru Groa, Abbedisse i Nonneseter, om den aarlige Afgift af Djupvikfisket[7]. – Fyrst Witzlaw af Rygen, Dronning Eufemias Farfader, blev paa et Besøg hos Kong Haakon syg og døde i Oslo, efter i sit Testamente af 27de Decbr. 1302 at have erindret forskjellige norske Kirker og Klostre, hvoriblandt Hoved-

  1. Regist. paa Agershuus.
  2. Han er nemlig uden Tvivl den Halle, der var Oslo Biskop Andres’s Fuldmægtig i Nidaros 1280. Dipl. Norv. III. No. 16. Thork. Dipl. II. 88.
  3. Dipl. Norv. II. No. 36. Thork. Dipl. II. 168. Prioren Audun og den ældste Munk Baard gives Tittelen Dan eller Don (Herre), der ikke var sjelden for anseede Benediktinere, Clunyacensere og Cisterciensere.
  4. Regist. p. Agershuus. Thork. Dipl. II. 204, og en i Udgaven udeladt Paaskrist paa Brevet. Hendes Ligsteen findes i Hovedøens nordre Chorsgang, med Indskrift: Her ligger Ragnhilder huspreyia kona Holtabjarnar cuius anima in pace requiescat.
  5. Dipl. Norv. IV. No. 7 ff. Thork. Dipl. II. 169 og oftere til Bindets Ende.
  6. Cui nos successimus in onere et honore“. Thork. Dipl. II. 235. Udtrykket antyder, at Halle maaske har nedlagt sin Værdighed, og ikke netop er død paa den Tid.
  7. Regist. paa Agershuus. I disse Aar omtales sammesteds forskjellige Kjøb, Lagmandsdomme m. v. Hovedøen vedkommende, som her forbigaaes, da Uddragene ofte ere uefterrettelige.