Hovedøen stadig at have holdt Venskab med dem, som og havde sin største Styrke i Viken og i Biskop Nikolaus en farlig Formand, om Munkene æggede ham. Venskabet lønnedes med Stadfæstelse af Privilegier og ældre Gaver samt nye Velgjerninger. Philip Baglerkonge forbød Morsdølerne (ved 1210) at forurette Klostrets Landbønder paa Gaarden Aspe, som Kong Inge havde givet Klostret[1], mageskiftede Gods med Hovedøen, og skal i sit Testamente have givet det nogle Gaarde for sin og sine Forældres Sjæle. Fra Kong Inge Baardssøns Tid omtales kongelige Stadfæstelsen paa Klostrets Ret til Laxefisket ved Hof paa Hudrumstranden, der ifølge 4 Biskoppers Dom af 1212 og pavelig Stadfæstelse tilhørte Hovedøen, samt et Skjermbrev for Klostret af Erkebiskop Thorer (1204–1214). Lignende Breve nævnes fra Kong Haakon Haakonssøn, hvoriblandt Stadfæstelser paa Klostrets Eiendom i Djupvik, Hof og Lidereng, Ret til Skovhugst paa Bygdø m. v.[2].
Da Gudolf af Blakestad reiste Ribbungernes Parti 1219, forefaldt disses første Vaabendaad paa Hovedøen, hvor Gudolf ved Nattetide overrumplede Kong Haakon Sysselmand Ivar Utvik, der laa til Ankers ved Øen. Efterat Flere vare faldne, undkom Ivar selv, og flere af hans Mænd reddede sig i Klosterkirken[3]. Paa denne Tid var (Englænderen?) Askatin Abbed i Hovedøen; da dette Navn ellers aldrig forekommer, synes han at maatte være den Askatin, som siden blev Kongens Kansler. Som Abbed deeltog han i det oftere nævnte Rigsmøde i Bergen 1223, som Kansler benyttede Kongerne Haakon og Magnus ham i flere og vigtige Sendefærd, nemlig til Keiser Konrad i Tydskland 1250, til Danmark 1261, til Skotland 1264, 1265 og 1266, da han deeltog i Afslutningen af Freden i Perth. Ligesaa ledsagede han Kong Haakon paa dennes sidste
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 3. Thork. Dipl. II. 19.
- ↑ Regist. paa Agershuus. Dipl. Norv. II. No. 5. Munchs Historie III. 668. Ved Dom af menige Biskopper og Geistlige paa Kirkemøde i Nidaros 1229 tildømtes Klostret atter Hof paa Hudrum i Anledning af Oslo Biskops Fordringer derpaa. Ligesaa skal Pave Innocents III 1208 have bekræftet Klostret i alle dets ved Gaver eller paa anden lovlig Maade erholdte Eiendomme. Til denne Tid bør maaske og henføres et Vidnesbyrd af Svein, Abbed i Hovedø, om at Pave Innocents (III? – i 7de Aar, ɔ: 1203) havde befalet, at Hovedøens Munke ikke maatte tiltales eller straffes uden af deres egen Orden. Sammest.
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 58. Lignende Frelse i Hovedøen fandt nogle Birkebener 1240 efter Nederlaget ved Laake, og Hertug Skule gav dem ved Ankomsten til Oslo Fred. Sammest. c. 219. 220.
