Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/411

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
403
§ 5. Hovedø Kloster.

Modkonge mod Sverre. Aaret efter Magnus Erlingssøns Fald fremstod i Viken en Mand, der kaldte sig Jon og udgaves for Inge Krogrygs Søn. Han blev paa Haugething tagen til Konge, og først efter tre Aars Kamp lykkedes det Sverre at dæmpe dette Oprør, idet Jon selv faldt, og en Mand i Bergen, Peter, i ham gjenkjendte sin Søn Orm. Det maa være denne „Jon Konge“, som stadfæstede Klostrets Besiddelse af Gaarden Fraun, samt en Kvinde Bergliots Gave til Hovedøen; ligesaa har Kong Sverre bekræftet dets Friheder og Gaven af Fraun, der følgelig har hørt til Kongedømmets Gods[1]. Man seer af de vistnok yderst forvanskede Brevuddrag i Registraturen paa Agershuus, at Hovedøens Munke have faaet Stadfæstelse paa alle sine almindelige Friheder og paa enkelte Eiendomme af de følgende Konger og Partihøvdinger; thi den nævner Breve, udstedte af Biskop Nikolaus, Haakon Sverressøn, Erling Magnussøn (Steenvæg), Haakon Jarl (Galen), Kong Inge, Erik Jarlssøn o. Fl., men de afgive intet paalideligt Udbytte, uden maaske Erlings, der gav Klostret Gaarden Hof paa Hudrumstranden, St. Edmund til Ære, for sin Faders Kong Magnus’s, sin Farbroders Sigurds, sine Forfædres og sin egen Sjæl.

Men denne Munkenes Stræben at holde Venskab med den, som til enhver Tid havde Magten i Hænde, maatte paadrage dem Overlast eller anden Ulykke i disse urolige Tider. Da saaledes Biskop Nikolaus fik at vide, at Kong Sverre havde indlagt en Skat til Forvaring i Hovedøen, toge han og Sigurd Jarlssøn den med Magt ud af Klosterkirkens Væg[2]. Saalænge Sverre levede, synes han i det Hele at have holdt Munkene enten med eller mod deres Villie paa sit Parti. Han hørte Messe hos dem i Klostret, umiddelbart før han slog Baglerne ved Oslo, og det uagtet han var en bandsat Mand. Denne Tilsidesættelse af Kirkens Bud paadrog Munkene Straf fra Ordenens Generalkapittel i Cistertium Aar 1200, da der fastsattes de lovbestemte Straffe for de Munke, der havde holdt Messe for den bandsatte Konge, og for dem, der vidende herom havde vedligeholdt Broderskabet med de Første[3]. – Da Bagleroprøret

efter Sverres og hans Søns Død atter blussede op, synes

26*

  1. Sverres Saga c. 101 ff. Registr. paa Agershuus.
  2. Sammest. c. 132. Klosterruinerne fremviser flere firkantede Huller (repositoria) i den indre Kirkemuur, hvilke vel have været forsynede med Døre.
  3. Sammest. c. 134. Martene et Durand Thes. Anect. IV. 1294. Suhm Danm. Hist. VIII. 566.