Øens to Arme ere temmelig høie, men midt over Landet gaar inderst fra Bugten et lavere Eid, paa hvis Midtpunkt St. Mariæ Cistercienserkloster stiftedes 18de Mai 1147 af Munke fra Kirkestad (Kirkstede) i Lineoln i England, og viedes som de øvrige Klostre af denne Orden Guds Moder, men tillige den hellige Jatmund eller Edmund, en angelsaxisk Konge i 9de Aarhundrede[1]. Derimod findes ingen Oplysning om, hvem der har foranlediget disse engelske Munkes Indkaldelse eller bekostet Klostrets Anlæg. Man kan med størst Rimelighed gjette paa, at Biskoppen i Oslo har fulgt Biskop Sigurds Exempel i Bergen, der Aaret forud stiftede Lyse Kloster ved engelske Munke af samme Orden. Som første Abbed i Hovedøen nævnes Andverus[2], formodentlig en i Moderklostret Kirkestad dannet Nordmand.
De første Efterretninger om Hovedøen oplyse, at Paverne strax og stadig have givet det Privilegier; den ældste Skjermbulle er fra 1162 af Pave Alexander III, senere af Lucius III fra 1184, af Cølestin III fra 1197 o. fl., men deres Indhold kjendes ikke[3]. Fra Klostrets ældste Tid er og Kong Magnus Erlingssøns Gave af Trediedelen i Dypviks Laxefiske paa Modum til Hovedøen, for sine Forældres, Orm Kongsbroders og sin egen Sjæl. Fra samme Konges Tid har der og existeret Stadfæstelse paa Klostrets Friheder og et Gavebrev paa Gaarden Fraun paa Follo[4]. – I Kongesagaerne omtales Hovedøen oftere, men nærmest paa Grund af Øens Beliggenhed ved Indløbet til Oslo, og sjelden faar man Underretning om Klostret selv eller dets Beboere. Mærkeligst er Hovedømunkens Jon Kuflungs Optræden 1185 som
- ↑ Aaret 1147 forekommer i alle Annaler; Dagen kun hos Manrique (Annal. Cistert. II. 90), hos hvem Klostret kaldes abbatia de Obuderia. Et upaalideligt Sagn, trykt i Saml. t. N. F. Hist. II. 355 ff., fortæller, at Klostret tilligemed Agershuus Slot, Agers Kirke og Vor Frue Kloster i Oslo er stiftet af den hellige Edmund selv. Selve Beretningen viser, at det er en af Hovedøens Munke forfattet Legende, for at hæve sit Klosters Anseelse. Edmund havde iøvrigt sit Alter i Oslo Domkirke, saa hans Dyrkelse her i Egnen har været almindelig; men dette Alter stiftedes først af Biskop Jon (1373–1385); og staar følgelig ikke i nogen Forbindelse med Hovedøens Anlæg (Øysteins Reg. fol. 136. b.)
- ↑ Pontoppidans Annal. I. 868.
- ↑ De nævnes med flere af uvis Alder i Registr. paa Agershuus.
- ↑ Sammesteds. Kongen, Eystein Erkebiskop, Biskop Helge i Oslo og Orm Kongsbroder udstedte dette Brev, hvori de, som hindre denne Gave, trues med Guds og den hellige Edmunds Hevn jfr. Dipl. Norv. II. No. 5. Suhm Danm. Hist. VIII. 95.
