Gilder i Bergen og Oslo, samt Navnet Skomagergaarden (Sudergarthen,
sútaragarðr) i Tønsberg taler derfor. – Forresten har Oslo
Stift uden Tvivl paa Landet havt flere Gilder, som vi ikke kjende.
Gaardsnavnene Gildhuus, f. Ex. i Lier Miil fra Drammen, synes
at hentyde paa slige Indretninger i Fortiden.
Til dette Stifts geistlige Historie have vi mange og indholdsrige Kildeskrifter bevarede. Hertil hører, foruden en Mængde Diplomer i Norge og Danmark, især Biskop Øysteins Register eller Jordebog over Stiftets geistlige Gods, forfattet mellem 1388 og 1400, almindelig kaldet „den røde Bog“; samt en i 1622 efter Befaling optagen Registratur over Archivet ved Agershuus Slot, som uagtet alle dens Mangler er af stor Vigtighed for Hovedøens, Værnes og Gimsø’s Historie, da disse Klostres Brevskaber endnu paa hiin Tid vare i Behold i Archivet. Hvor de senere ere blevne af, veed man ikke med Vished. Man fortæller, at Statholder Grev Christian Rantzau skal have taget Kisterne, hvori de laa, med sig til Danmark, og der i et Anfald af Vanvid opbrændt. dem[1]. I vort Rigsarchiv (en Fortsættelse af hiint ældre Archiv i de samme Rum) findes de nu ikke. Men de ældste Jordebøger her afgive mange nye Bidrag til Kundskab om de osloiske Klostres Jordegods. Her mangle altsaa i det Hele ikke Kildeskrifter til Klosterhistorien, men ogsaa i dette Stift angaa de i betydeligere Grad Penge- og Eiendoms-Forhandlinger, end ønskeligt kunde være for Fremstillingen af Munkenes indre Forhold, Liv og Sæder.
Hovedøen kaldes den største og Agershuus Fæstning nærmest liggende Ø i den Gruppe, der strax Syd for Fæstningen skiller Bjørvigen fra Bundefjorden. Den har Form af en Hestesko med Aabningen mod Bjørvigen, og ligger noget over 2000 Alen S. V. fra det gamle Oslo.
Langes Klosterhistorie.
26
- ↑ Dette er og antydet af Thorkelin i Fortalen til Diplomatariet S. V. jfr. Vedel-Simonsens Udsigt over haandskrevne Kilders Skjebne S. 94. At Grev Rantzau virkelig har ført med sig til Danmark idetmindste en Deel af Archivet, sees af en Kancelli-Skrivelse til ham af 14de Novbr. 1739, hvorefter man vilde indhente Kongens Villie, om det Tagne skulde tilbagesendes eller beholdes; men nogen kongelig Resolution herpaa findes ikke i Rigsarchivet.
