Iblandt det Gods, som Bergs Præbende i Halvardskirken i Oslo eiede, forekommer „spitalen i Ælvastaða sókn á Þótne[1], og det er (ovenf. S. 75) paaviist, at det var Oslos og ikke Hammers Kapittel, som det maatte være af Vigtighed at holde et Hospits søndenfor Hammer vedlige paa Veien fra Oslo til Bergen og Nidaros. Sagn om Hospits eller Hospital kjendes ikke, og det er rimeligt, at Mørchs og min Kundskab derom skriver sig fra samme Kilde, „den røde Bog.“
9. Mørch nævner St. Olai Kloster paa Hofvin paa Helgøen 1190, hvilket aabenbart er urigtigt. Derimod er det rimeligt nok, at der paa Helgøen (insula sancta, eyin helga), ikke fuldt Miil Vandvei i V. for Hammers Biskopsstad, ved Hovedgaarden Hofvin (nu Hovinsholm), har ligget et Hospits, i Vandleden midt imellem Lillehammer, hvor Mjøsen begynder, og Minde, hvor den ender, nogle Mile fra begge. Iøvrigt er der paa Øen Sagn om et hedensk Tempel, hvilket baade Øens og Hovedgaardens Navn bestyrker, og Schøning beretter, at der paa Hovinsholm har staaet et Kapel der, hvor Hovedbygningen i hans Tid var, samt at et Jorde østenfor Gaarden derefter kaldes Kapel-Støen.
10. I Gudbrandsdalen omtales Klostre paa Grytting og Rolstad i Fron, og af Schøning ligesaa ved Hjerdkin paa Dovre. Om de to første beretter Hjorthøy, der i 9 Aar var Sogneprest paa Stedet at der paa Grytting stod et Munkekloster, „som for faa Aar siden (han skrev 1781) er nedrevet. Samme bestod af 12 Senge i Væggen, og intet andet Vindue, end et udhugget Kors i Væggen for hver Seng, hvorigjennem Dagens Lys kom i Værelset“. Og om Nabogaarden Rolstad skriver han: „Her har staaet en Kirke i de katholske Tider, og findes endnu en gammel Munkebolig bestaaende af 6 Senge-
- ↑ Øyst. Regist. fol. 129. b, Ved Alfstad stod nemlig, skjønt tæt ved Hofs Hovedkirke, lige til ud i det 17de Aarhundrede en Stavekirke, hvis Træverk efter Sagnet Sognepresten til Thoten Hr. Karl Skone kjørte hjem til sig, og benyttede til Ved. Men da han første Gang varmede sig derved, paakom ham en isnende Kulde som siden aldrig forlod ham, uagtet han ved Prestegaarden byggede sig et eget Huus, Karlsborg, hvor han Dag og Nat, Vinter og Sommer fyrede paa, ut ajunt, tilføier den forsigtige Referent i Hadelands Provsties Kaldsbog. Efter denne Kirke har altsaa Alfstad Sogn Navn. Paa Gaarden vises endnu Kirkens Altar og Nøgle, men Gaarden er mærkeligst ved sin Runesteen, der dog skal være flyttet did fra Ringerige, et Sagn, som Steenarten og Indskriften synes at bestyrke.
