man ingen skriftlig Efterretning har[1], er mærkeligt nok aldrig blevet opført som en Klosterbolig, skjønt den i flere Henseender kunde vække Formodning derom. Man har her en Steenbygning med 5 Fod tykke Mure, 45,7 Fod lang og 23,8 Fod bred, bestaaende af 3 Stokverk, hvoraf Kjælderen ligger 8 høie Trappetrin under Jorden, og bestaar af to ved en Dør forbundne Rum med hvælvet Loft samt Skorsteen i det indre Aflukke. Andet Stokverk, der ligeledes danner to Rum, samt har Skorsteen, ligger kun faa Trin over Jorden; Indgangsdøren har Buehvælv. Ovenpaa, ligeledes med Indgang fra det Frie, og uden Tvivl, da Huset benyttedes, forsynet med en udvendig Svalgang med Trætrappe, er et stort Værelse med 3 Vinduer, mod Syd, Vest og Øst, og en uhyre Skorsteen. Saavel Beliggenheden, netop hvor Veiene fra Hakedalen og Ringerige støde sammen, som Husets Anordning synes her ganske at tale for et Klosterhospits, hvis Kjælderhvælv har været bestemt til Fødevarernes Bevaring, underste Vaaning til Bolig for den ved Stiftelsen ansatte Munk eller Prest og hans Tjenere, samt Salen ovenpaa til Gjæstestue. Herfor være det ikke negtet, at Bygningen kan have været Hadelands Gildestue, eller en for Biskoppen opført Bolig, hvor tillige Prestemøder kunne være holdte. Navnet „Konventhuus“, som det i flere Menneskealdre har baaret, tillader flere Forklaringer. Iøvrigt sætter Sagnet denne mærkelige Bygning i Forbindelse med den anden Mærkelighed ved Gran, nemlig to Kirker af forskjellig Alder og Bygningsmaade paa den samme Kirkegaard[2].
8. At det saakaldte Alfstad Kloster og Hospital paa Thoten, en liden Dagsreise (noget over 3 Mile nordostlig) fra Gran, har været et Hospitium, er utvivlsomt. Det laa netop hvor Kjølveien fra Hadeland forenes med Hovedveien fra Eidsvold, følgelig særdeles passende.
- ↑ En af Sognepresterne vedligeholdt Indskrift paa den nordre ydre Væg angiver Bygningen for et „Conventhuus“, men man kjender ikke Hjemmelen for denne, desuden meget ubestemte Benævnelse.
- ↑ Grundrids og Tversnit af dette Steenhuus findes i Aarsberetn. f. 1855 fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. I en Indberetning om Oldsagn af 1743 (Kallske Saml. No. 202 p. kgl. Bibl. i Kbhvn.) fortælles Sagnet om at de to Kirker og Steenhuset ere byggede af 3 Søstre, samt tilføies, at dette sidste „siden er gjort og holdt for Herremak.“
havde seet hos afdøde Prof. Lundh. Dette maa da været forskjelligt fra den hos Thaarup af Berg og i Budstikken af Lundh selv trykte Hammers Beskrivelse, hvori Nonneklostret ei nævnes. Kraft har det i 1ste Udg. I. 653, men har udeladt det i den 2den, I. 359.
