Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/401

393

§ 3. Tvivlsomme Klostre.

Gaard i Bygden, naar man ad de saakaldte Kleiver kommer ned fra den $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$–3 Mile lange Fjeldvei fra Lille-Topdal. Beliggenheden stemmer altsaa her saa godt med Navnet, naar vi antage dette for en Forvanskning af sáluhús, at denne Udledning synes langt rimeligere end af Mandsnavnet Sølve^[1].

6. Ogsaa i Hammer Stift har man flere uhjemlede Beretninger om Klostre. Saaledes har man troet, at der har været et Nonnekloster i Hammer. Denne Mening blev først tvivlende fremsat^[2], paa Grund af at der endnu i 1683 nævnes Nonneklosters-Gods paa Hedemarken, men er siden antagen for paalidelig^[3]. At et saadant Kloster skulde været til uden nogensinde at omtales, kan vel forklares af Mangelen paa Kundskab i det Hele om dette Stift, men da det skulde eiet Jordegods, maatte der om dettes Anvendelse paa Reformationstiden blevet Tale, og forsaavidt Formodningen om et Nonnekloster her alene støttes til Godset paa Hedemarken, da oplyser Øysteins Register (fol. 41), at Nonneseter i Oslo eiede betydeligt Jordegods i hiin Egn.

7. Paa Storøen i Tyrifjord paa Ringerige findes endnu store Kjælderhvælv under Hovedgaarden. Man har her gjettet paa et Kloster eller paa Thøsøens kongelige Kapel (ovenfor S. 261). Men Biskop Jens Nilssøn fortæller i sine Visitats-Optegnelser (p. kgl. Bibl. i Kbhvn.), at han 25de Januar 1591 reiste fra Hole „til Øen, der som Bispen i Hammer havde i gamle Dage sin Vaaning; en skjøn muret Gaard staar endnu til Syne“. Her har saaledes været Hammers Biskops Avlsgaard paa Ringerige, hvor han under Visitatsen i disse Egne opholdt sig, og maaske har han her underholdt et Hospits, i Lighed med Nidaros Erkebiskop paa fine Avlsgaarde (ovenf S. 74).

8. Steenhuset paa Grans Prestegaard paa Hadeland, den eneste fuldstændige Bygning fra Oldtiden, som end staar tilbage, hvorom

1. Efter velvillig Meddelelse fra Hr Sogneprest C. Münster. Den nye Matrikul har den sidste Udledning.
2. Af J. Chr. Berg i Thaarups Magazin. II. 254. Ifølge Hr. N. Nicolaysens Meddelelse er Formodningen om et Nonnekloster her først fremsat af Schøning i hans Reise, der ogsaa alene støtter sig til Godsets Tilværelse paa Hedemarken. Han oplyser, at i 1600 var en Raadmand i Oslo Forvalter derover, hvilket fremdeles styrker min Mening, at dermed menes Oslo Nonneseters Gods.
3. Munthe i Aalls Snorre II. 170. Ifølge Meddelelse fra Forf. skal dette Kloster omtales i et Haandskr. over Vangs Prestegjeld og Hammer By, som han