Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/400

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
392
Tjerde Afsnit. Stavanger og Hammer.

navn vækker, hvis det er gammelt, Formodning om, at en klosterartet Indretning her har været til. Udentvivl er dette det samme Sted, som Mørch betegner ved Liknes Kloster, efter den nærliggende Hovedkirke. Maaske har her været et Hospitium; thi vel ligger Stedet nu ude af den alfare Vei, men i ældre Tider, da Rideveien fra Stavanger til de østligere Fjeldbygder gik nordligere end nu og over Heiderne, laa Liknes lige i Veien, naar man fra Fedde skulde til Bjelland og Setersdalen – Endnu bestemtere taler Stedsnavnet for et Kloster paa Fodneby (Holme) Prestegaard i Mandalen, Miil ovenfor Mandals By; thi et af Gaardens Jorder heder endnu Klostret, i Matriklen af 1668 opføres denne Gaardpart under Navnet „Klostergaard“, og et Sted paa Malmø ved Mandal kaldes endnu „Munkestø“[1]. Sagnet siger og med Bestemthed, at her har været *et Kloster. Hvis ikke ogsaa her et Hospits i Folkemunde er blevet til et Kloster, saa formode vi, at et af de mange Klostre i Oslo Stift, som eiede Jordegods paa Agder, her have havt enten en Avlsgaard eller et Kapel med Munkebolig hos, hvoraf Sagn og Navne kan forklares – Omtrent det samme er Tilfældet paa Tangen ved Arendal. I en Besigtelse over Tangens Bygninger fra det 17de Aarhundrede forekommer blandt disse: „Steentaarnet“ og „Klostret“[2]. Dette i Forbindelse med Navnene Munkestø strax ved Gaarden, samt Munkeevjen og Munkebroen nær ved Øiestads Prestegaard, henpege paa en eller anden Stiftelse i Middelalderen, hvorom vi aldeles Intet vide. I det Hele er Nedenes Amt det Strøg af det hele Land, hvis ældre Forfatning er mindst bekjendt, og det er ikke utænkeligt, at et Kloster mod Slutningen af Middelalderen kan have været her, uden at noget Vidnesbyrd derom har naaet til os. Men fattigt og ubetydeligt maa det have været, ellers vilde dets Gods kommet paa Tale i de ældre Jordebøger. – Til at bestyrke den S. 77 fremsatte Formodning, at det Kloster, Sagnet lægger paa Moghuus (Múkhús?) i Moland i Øvre Thelemarken, har været et Klosterhospits, kan endnu føies, at øverst i Setersdalen ved den Klevvei, som over Gaarden Kile fører til Moghuus, ligger ovenfor den øvrige Bygd Pladsen Huspital, som visselig minder om et lignende Hospits øverst i Setersdalen. Her have vi da den ældre Biskopsveis Hvilepunkter antydede Længere nede, i Byglands Sogn, støder man paa Gaardsnavnet Salvhuus, den første

  1. Krafts Norges Beskrivelse 2den Udg. III. 317.
  2. Sammesteds III. 188.