Testamente[1]. Rimeligviis har Gaden „Klosterstræde“ i Hammer Navn efter dette Kloster. – Hermed ere vi færdige med de nogenlunde sikre Klostre; de øvrige, man har tillagt disse Stifter, ere i det Hele mere end tvivlsomme.
3. I Stavanger By nævnes saaledes St. Olafs Kloster. Utstein eiede, som før er viist, St. Olafs Kirke her, og have de ved denne ansatte Prestmunke, som rimeligt er, boet i et Klostret tilhørende Huus ved Kirken, har dette ligefrem kunnet faa Navn af Kloster, uden at nogen selvstændig Klosterbolig har været der. Man finder og et St. Olafs Kloster nævnt i Stavangers Biskops Alfs Testamente af 1478 paa en Maade, der synes at forudsætte, at det har ligget i Stavanger[2], og det er da rimeligviis denne Prestebolig; thi til noget Minoritterkloster i Stavanger findes ingen Spor[3], og det ovenf. S. 382 anførte Brev af 1437 gjør det usandsynligt, at der har været nogetsomhelst Kloster i egentlig Forstand i Stavanger By.
4. St. Peters Kloster i Stavanger er med Uret givet dette Navn[4]. Hermed menes St. Peters Hospital, stiftet 1270 af Biskop Thorgils (ovenf. S. 5), og der gives ikke det fjerneste Vink om, at det nogensinde har været andet end et Sygehuus (almósohús) for fattige Syge. Efter dette havde „Spitalsageren“ i Stavanger Navn, der nævnes i 1298, og efter Christoffer Huitfelds Forføining blev ved Midten af 16de Aarh. det kongelige Kapel ved Huseby paa Lister med dets Gods lagt til Hospitalets Forbedring[5].
5. Desuden har man paaviist Klostre paa forskjellige Steder omkring i Stiftet. Under Gaarden Egeland i Kvinesdals Sogn, Lister .Fogderi, ligger en Plads Klostret[6], lige ved Kvines-Elvens Udløb i Feddefjord, netop hvor den udstrakte Hvinesheid ender. Dette Steds-
- ↑ Trykt i Suhms Danm. Hist. X. 1027.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 46. No. 6. Biskoppen giver heri en Tønde Tjære til Olafs-Klostret, uden Angivelse af Sted. Men da han andensteds i Testamentet nævner Olafs-Klostret i Bergen ved sit Lokalnavn, maa det førstnævnte efter al Rimelighed søges i hans egen Biskopsstad.
- ↑ Det i 1ste Udg. S. 606–607 omtalte Barfodbrødre-Kloster er ifølge selve Brevet, rettelig læst, som jeg formodede, det Bergenske.
- ↑ Kraft Norges Beskrivelse IV. 6. (2den udg. IV. 3.) og Munthe (i Aalls Snorre II. 13) have baade Olafs- og Peters-Klostre.
- ↑ Optegnelse i danske Geheimearchiv om „Nogle Artikler paa Stavanger Stifts Vegne at give K. Maj. tilkjende“.
- ↑ Krafts Norges Beskrivelse 2den Udg. III. 351.
