Stand her, førend efter Midten af 13de Aarhundrede[1], og i ethvert Tilfælde indskrænker Kildernes Efterretning om baade det ene og det andet af disse Klostre sig til et Broderskabsbrev af 1511[2], udstedt i Prædikebrødrenes Konvent i Hammer af dets Prior Johannes Bartholomæi, for en Thorgeir og hans Hustru Birgitte Gestdatter, som deelagtiggjøres i Ordenens samtlige Privilegier m. v.[3]. Den førnævnte Beskrivelse over Hammer omtaler derimod Olafs-Klostrets Beliggenhed. Man kunde under lukket Tag, skrives der, gaa fra Kannikegaarden til Klostret, og Biskoppen kunde fra sin Sal høre saavel Kannikerne som Munkene synge hver hos sig. Om den Skole, som ligeledes laa ved Klostret, vides Intet. Rimeligst har det været Domkirkens, maaske dog tillige af Dominikanere bestyrede Skole. I Klostret skal der have været mange „skjønne Herrekammers og Stuer“[4], men hele dette Strøg af Byen, hvorpaa hine geistlige Bygninger laa, skal ved en Oversvømmelse være gaaede ud i Mjøsen (ovenf. S 136). Munkenavnet er endnu bevaret i en af StorHammer Gaards Bygninger. Jordegods har Klostret neppe eiet.
2. St Antonii Kloster i Hammer maa ligeledes antages for vist. I en Jordebog over Hammers Domkirkes Rente 1596[5] omtales blandt andet „et lidet Stykke Ager, Vommen, som fra gammel Tid var mageskiftet til Kommunen for den Plads, som Antonii Kloster var bygget paa neden Grønnegade søndenfor Bispegaarden mod Stranden“. Denne Efterretning maa ansees for paalidelig, uagtet vi om dette Kloster ingen Kundskab iøvrigt have. Dets Navn antyder, at det har været af St. Anton af Viennes Orden, følgelig en Pleieanstalt især for syge Pilegrime, som her midt i Riget kunde udhvile sig paa Vandringen til eller fra Nidaros (ovenf. S. 66). St. Antons Navn er iøvrigt gammelt i Hammer; thi en Kirke af dette Navn var til der allerede 1284, da den erholdt 5 Mark af Biskop Thorfinn i hans
- ↑ Det omtales nemlig aldeles ikke i de oftnævnte af G. Stephens udgivne „Brottstycken“.
- ↑ Original i danske Geheimearchiv.
- ↑ Christen Krog, Stamfader for den uadelige Æt Krog, skal have været Munk i Hammer, forlod ved Reformationen sit Kloster, studerede i Kjøbenhavn under Palladius og blev første Lector theologiæ samt Kannik i Oslo. Gjessings Jubellærere. I. 384 Tab.
- ↑ Budstikken II. 787.
- ↑ J. Chr. Berg i Thaarups Magaz. II. 254.
