kan gjøre sig nogen klar Forestilling om deres Udseende i ældre Tid.
Klosterhaven er endnu ganske anseelig for en saa skovbar og vindhaard
Egn som Ryfylkes Kyst, og paa Øen lever en egen Art nu vilde Duer,
der ligne de tamme, og skulle være fra Munkenes Dage. Kirkens Skib
ligger i Ruiner, men Choret benyttes endnu som Kirke for det lille Utsteins
Sogn.
1. Prædikebrødrenes Kloster i Hammer er vist, skjønt vi saagodtsom Intet kjende til dets Historie, og vi tage maaske ikke Feil ved at antage det identisk med St. Olafs Kloster sammesteds. Vel fortælles der, at sidstnævnte Kloster allerede skal være grundlagt af Kardinal-Legaten Nikolaus samtidigt med Bispestolens Oprettelse i Hammer 1152, og i saa Fald kunde Olafs-Klostret ikke været for Dominikanere, hvis Orden først stiftedes længe derefter. Men deels er Kilden herfor ikke at stole paa med Hensyn til Byens ældste Begivenheder, deels er det aldeles vist, at selve Bispegaarden, hvoraf netop Olafsklostret udgjorde en Deel, først fuldførtes af Biskop Peter ved Midten af det 13de Aarhundrede. Da vare Dominikanerne meest af alle Munkeordener i Anseelse i Norge, Peter havde selv hørt til Ordenen, Dominikanerne havde andensteds i Norge sine Klostre liggende i Domkirkens og Kannikegaardens umiddelbare Nærhed; det er derfor al Grund til at foretrække Formodningen om de her omtalte Klostres Identitet for Opstillingen af to forskjellige Klostre, af hvilke da Olafsklostret maatte høre til de ældste i Riget, som altsaa burde antages at have eiet meget Jordegods, Noget hvortil der ikke gives engang det fjerneste Spor. Beretningen om Kardinalens Beslutning kan desuden ligefuldt i det Væsentlige være sand, idet han enten har villet grundlægge et selvstændigt Kloster der, eller fastsat kanonisk Observants for Domkirkens Kanniker, uden at nogen af Delene kom i Stand. Domkirkens Bygning gik kun langsomt fremad, og det var først efter Borgerkrigenes Ende, at de samlede Stiftelser (Kirke, Bispegaard, Kannikeboliger, Kloster og Skole) fuldendtes. At man da til at bebo Klostret har valgt en Orden, som paa den Tid var meest i Udraab for Kundskaber og christelig Iver, er meer end naturligt. Men et Dominikanerkloster har dog neppe været i fuld
