Men kort efter maatte han opgive sin Myndighed som Abbed; thi 24de Aug. 1537 blev Utstein givet Vincents Lunges og Erkebiskop Olafs forrige Foged i Jæmteland, Thrond Ivarssøn, i Forlening mod at underholde Munkene, og i Oktbr. 1547 fik han Klostret som brugeligt Pant for sig og Arvinger for 300 Rdlr. Hans Enke Hustru Sigrid Dalesdatter (?) afgav Lenet til Jørgen Daa, som 18de Decbr. 1558 fik kgl. Tilladelse at indløse det fra Formandens Arvinger for Pantesummen mod at tjene som Skibshøvedsmand; men da han i 1570 ei vilde lade sig bruge, fratoges Lenet ham og lagdes under Bergenhuus; dog fik han det igjen 1571 og beholdt det nu til 1585 eller 1ste Mai 1586. Siden var Utstein Kloster, tildeels i Forening med Allehelgens Gods i Bergen, forlenet til Ditlev Holk (1586–1597), Axel Ugerup (1597–1601), Erik Urne (1601–1630), Jørgen Schult (1630–1650), Jakob Grubbe (1650–1651), Christoffer Lindenow[1] (1651–165*), Ulrik Fredrik Gyldenløve, 165*– efter 1660, da han forpagtede Lenet til Heming Hanssøn.
Da Klostrets Jordebog, saavidt hidtil vides, er tabt, har man ingen paalidelig Underretning om dets Eiendommes Størrelse, men ifølge en Jordebog af 1661[2], eiede Klostret da 139 forskjellige Gaarde i Stavangers Amt, hvoraf 4 med Hals og Haand, og desforuden er det vist, at Klostret endog til over Midten af forrige Aarhundrede eller længere eiede de saakaldte St. Olafs Grunde i Stavanger, hvoraf i 1766 37 forskjellige Bymænd betalte Grundleie. Hvorledes disse Grunde ere blevne Klostrets, kan ikke udfindes, men det staar uden Tvivl i Forbindelse med den St. Olafs Kirke i Stavanger, som Utstein synes at have eiet og ved Munke fra Klostret betjent ligefra dets Stiftelse af. Iblandt Dokumenterne i Processen mellem Stavangers Biskop Arne,og hans Kapittel ved 1298 omtales nemlig to Augustinere fra Utstein, som forrette Tjeneste i St. Olafs Kirke (ovenf. S. 378). At Klostret af Christiern II erholdt Saurbø kongelige Kapel med dets Jordegods, er ovenfor oplyst, ligesom og at Biskop Hoskold gjorde Abbeden Besiddelsen stridig. – Af Klostrets Bygninger staa endnu de fleste tilbage, men i en saa tilbygget og forandret Tilstand, at man ikke deraf lettelig
