Imidlertid nærmede Reformationen sig, og med denne den danske
Adels Angreb paa Klostergodset. I en Følgeseddel til et Brev af 3die
August 1531 giver Biskop Hoskold af Stavanger Erkebiskop Olaf Underretning
om, hvorledes Vincents Lunge havde faret frem mod Utstein.
Han beder Erkebiskoppen „være ham behjælpelig til at modstaa Hr. Vincents,
som nu længe har arbeidet om Utstein Kloster“, i hvilket Biskoppen
har indviet efter hinanden 2 Abbeder. Først greb Hr. Vincents
den gamle Abbed Henrik, og indsatte i Klostret sin Foged; men ligefuldt
indførte Biskoppen paa egen Bekostning en Person, som han viede
til Abbed, og efter dennes Død skikkede Lunge did Jens Splid, hvem
imidlertid Biskoppen afviste, og viede en ny .Abbed. Under Biskoppens
Ophold i Aar i Kjøbenhavn havde Lunge paany henvendt sig til ham
og forlangt Klostret, men da Biskoppen reentud afslog dette, skiltes de
som Uvenner, og venter Biskoppen nu hver Dag, at han skal komme.
igjen som før[1].
Da Vincents Lunge først i 1525 kom tilbage til Norge fra Ribe, maa det være efter denne Tid, at Abbed Henrik af ham blev greben; vi have og ovenfor seet denne i Besiddelse af Klostret kort forud. Hans Eftermand var uden Tvivl Trogels Amundssøn, som 15de Sept. 1530 solgte til Lagmanden i Stavanger Nikolaus Klaussøn Gaarden Kokshuus i Stavanger, som Abbed Erengisl af Utstein (uvist naar) havde kjøbt, men Abbeden nu maatte sælge for Nøds og Klostrets Nedfalds Skyld[2]. Den anden, Biskoppen havde indsat, var uden Tvivl Klostrets sidste Abbed Jørgen Hanssøn, maaske forhen (1533) Kannik i Bergen, og som var Abbed 27de Novbr. 1536, da han tilligemed Biskop Hoskold, Geble Pederssøn og to Lagmænd bemyndigede Esge Bilde til at holde Bergenhuus Slot Kong Christiern den Unge (III) til Haande. Fra ham haves og et lidet Brev til Bilde fra Utstein 30te Januar 1537, hvori han takker denne for alt Godt, og lover at komme
saa snart som muligt til ham med det Sølv, han havde lovet Kongen[3].
25*
- ↑ Saml. II. 72. efter Münch. Dipl. No. 3112. b.
- ↑ Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Aarstallet er utydeligt, og kan læses, ligesom det og forhen er læst, 1510; men det maa være 1530, da den nævnte Lagmand først i Juni 1529 blev ansat her af Esge Bilde, som ikke turde betro Lagmandsstolen til en Nordmand (Bildes Copibog paa kgl. Bibl. i Kbhvn. Ny Saml. No. 1053. d. fol.) Han kaldes Nils Abt (Dipl. Norv. II. No. 1093), men Bilde beretter Kongen, at han er en velbaaren Mand af de Kaasers (Kozsers) Slægt.
- ↑ Begge Breve i danske Geheimearchiv.
