Gud, Jomfru Maria og St. Anna, og løste mig derfra, saa jeg kom udi Marken og tærede Græs og Vand“, indtil han kunde naa til Kongens Mænd, Hans Erikssøn og Jørgen Hanssøn, hvoraf den første forskjød ham med Penge til at reise „hid“ til Kjøbenhavn, og hvilkes Vidnesbyrd han nu paaberaaber sig for Kongen.
Disse to Mænd stode høit i Kongens Gunst, og han har uden Tvivl ogsaa anbefalet Abbeden til Erkebiskop Erik Valkendorf, som da opholdt sig i eller kort efter ankom til Kjøbenhavn fra Burgund med Kongens Brud; thi 24de August 1515 paalagde Erkebiskoppen Andor, Biskop i Bergen, Mester Christjern Pederssøn, Provst til Apostelkirken, Hr. Michael, Abbed i Lyse, Hr. Olaf, Prior i Nonneseter i Bergen, Hr. Jørgen Hanssøn, Kannik i Lund, og menige Bergens Kapittel at samles paa beleilig Tid og Sted, og stevne for sig Biskop Hoskold af Stavanger og Abbed Henrik i Utstein, mellem hvem der er Trætte og Dele, idet Biskoppen beskylder Abbeden-for et uskjelligt Levnet, og denne klager over Mishandlinger m. v., han nærmere vil bevise. Efterat have hørt begge Parter, og fornemlig Abbedens Retfærdiggjørelse for hvad ham lagdes til Last, samt undersøgt Sammenhængen med den Kvinde, som Biskoppens Svende piinte uskyldig, skulle de dømme Parterne imellem, hvilke sluttelig paalægges at møde og under Kirkens Forfølgning underkaste sig den Dom, der fældes. Sagens Udfald kjendes ikke, men enten er Dommen gaaet Abbeden imod, eller og er der siden opstaaet nye Stridigheder mellem Hoskold og ham; thi i et Klagebrev over Christiern II (1524) fra den norske Geistlighed til Danmarks Rigsraad, anmodes dette blandt Andet om at henvise Abbed Henrik af Utstein, om han skulde henvende sig til Kong Frederik med sine Klager over Biskop Hoskold, til Norges Rigsraad, der snart vilde samles i Bergen (nemlig i August 1524)[1].
Med Biskop og Kapittel havde han i 1518 Trætte om et Fiskeri. 12 Lagrettesmænd undersøgte 10de Juli 1518 efter Opfordring af Hr. Peder Hanssøn, Officialis i Stavanger, de Fiskesteder, som fra gammel 7 Tid have ligget til Sole, og som Utsteins Klosters Aarmænd havde brugt i nogle Aar. Ved Undersøgelsen vare Abbed Henrik og Kongens Foged Matthias Skriver tilstede, og Lagrettesmændene dømte, at Utsteins Kloster ikke eiede nogen Fiskeret fra Rodebek indtil Tranemyren[2].
