rum“[1]. Vi have her en mærkelig Oplysning om Herbergernes Indretning hos os i Middelalderen; thi Herberget maa disse Bygninger have været, den ene maaske for Mænd, den anden for Kvinder. Men om de have været verdslige sálustofor, hvorom Lovene tale, eller geistlige Hospitier, lader sig ei afgjøre, uagtet Kirken ved dem taler for den sidste Mening – Ved det ældgamle Skydsskifte Hjerdkin paa Dovre fandt Schøning i 1773 Tomter af en Steenbygning, som han antog for et Kloster[2]. Men det er uden Tvivl Levning enten af en af de Herberger (sálustofor), som Kong Eystein I her anlagde (ovenf. S. 22), eller maaske af ei Kapel ved samme, altsaa atter et Hospits, hvis det har staaet under geistligt Tilsyn; et Kloster i egentlig Forstand paa Dovrefjeld lader sig ikke tænke, og allermindst tænke uomtalt i samtlige Oldskrifter.
- ↑ Hjorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalens Provsti II. 94. 100. Kirken stod øde 50 Aar efter Reformationen, et Vidnesbyrd om, at den neppe har været Sognekirke, hvortil den desuden laa Hovedkirken paa Listad for nær. Schøning var paa disse Gaarde i 1775, og beretter derom i sin Reise, at der paa Rolstad tilforn har staaet en Kirke og „et Slags“ Kloster, og paa Grytting noget lignende. Her stod endda den Bygning som skulde været Kloster, 3 Stokverk høi, men til Nedfalds. Den havde Svalgange oventil og nedentil, og derfra Indgang til Værelserne i en lang Række. Dørene vare runde oventil med udskaaret Arbeide. I øverste Stokverk var endnu et Værelse med 3 Senge ved hinanden paa den ene Væg, gjorte af grove Planker og plumt Arbeide uden Stolper. Bygningen var temmelig lang, og kan have rummet en Snees Lemmer eller flere. Om Bygningen paa Rolstad giver han ei nærmere Oplysning.
- ↑ Budstikken II. 564.
