Utstein[1], om hvilket vi først henimod Reformationen atter have nogen Efterretning.
Abbed Henrik Benediktssøn kom med sin Biskop Hoskold i i Stavanger i en Strid, der i alt væsentligt ligner den ældre. Nu som da stredes der om Biskoppens Visitationsret, Abbedens Pligt at betale Afgifter til Bispestolen, og klagedes der over Vold fra den ene Side og over slet Levnet og Bestyrelse fra den anden. Gangen i den hele Sag fremstiller Abbed Henrik deels i en latinsk Klage (uden Tvivl til Paven), deels i en Forestilling til Kongen paa Dansk, begge fra 1515[2]. Hans Klagepunkter ere følgende: 1) I Fasten 1514 opholdt Abbeden sig i Kjøbenhavn hos Kong Christiern II, hvorhen han havde begivet sig som Tolk og Hjælper med Kongerne af Frankriges og Skotlands Ambassadører[3], der paa deres Overreise vare drevne ind til Stavanger-Egnen, og af Abbeden understøttedes med Levnetsmidler og andre Fornødenheder. Han havde anseet det uforsvarligt at slippe disse med Sproget ukyndige Mænd afsted paa egen Haand den besværlige Vei, og derfor selv ledsaget dem lige til Kongens Hof; medens Biskop Hoskold af Stavanger, til hvem de først havde henvendt sig, havde skikket dem fra sig uden Veiledning og uden Understøttelse. Men da han fik Abbedens Omhu for Gesandterne at vide, sendte han under dennes Fravær Folk til Klostret, som bemægtigede sig eller spildte de der opsamlede Fødevarer, og lode Klostrets rørlige og urørlige Gods opskrive, samt medtoge hvad de fandt for godt. Efter Hjemkomsten begav da Abbeden sig til Oslo, for at klage sin Nød for Kongen, hvor Erkebiskoppen bragte et Forlig i Stand, og Biskoppen lovede alt Godt, samt erkjendte Klostrets Ret til Sørbø Kirke, som Kongen havde givet det. Desuagtet tog han strax efter sin Hjemkomst al Landskyld og Rettighed fra denne Kirke[4]. 2) Næste Aar 1515, da Abbeden var hjemme, begav Biskoppen sig til
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 46. No. 6.
- ↑ Begge ere udaterede Gjenparter eller Udkast, det første blandt Münch. Dipl. No. 4004, det andet i danske Geheimearchiv og trykte i 1ste Udg. 780–786. De omtalte Begivenheder vise, at Klagerne maa være forfattede 1515. Den latinske Klage maa være til Paven, da Abbeden nøiagtig anfører sit Klosters Navn, Orden, Beliggenhed, ja endog i hvilket Rige det er.
- ↑ Om Vaaren 1514 ankom nemlig Antonius Darce, Herre de la Bastie, og Andreas Brownhill som franske og skotske Gesandter til Danmark. (Becker de rebus inter reg. Daniæ, Galliæ & Scotiæ gestis 1510–1514. S. 90 ff.
- ↑ Alt dette findes kun i den danske Klage. Christiern II var om Sommeren
