Afreise. Ifølge heraf paalægger Erkebiskoppen nu Abbeden af Utstein under Baads Straf at betale til Biskoppen 4 arneske Gylden samt hver Kannik og Prest i Bispedømmet 1 arnesk Gylden[1]. Saafremt ikke Utstein Kloster her er bleven mildt behandlet, maa Klostrets Formue paa denne Tid ei have været betydelig, da Afgiften for det samlede Konvent kun er ansat til det Firedobbelte af hvad enhver Sogneprest maatte ud- tælle. Ligesaa viser dette Brev tydeligt, hvad og andenstedsfra bliver sandsynligt, at hele Stavangers Bispedømme kun har havt dette ene Kloster; thi denne Halvtiende skulde betales af alle Sekulargeistlige og Klosterfolk uden Undtagelse, og havde der været flere Klostre i dette Stift, maatte Erkebiskoppen altsaa her have nævnt dem[2].
I August 1456 blev efter Kong Christierns Befaling en Kiste med Guld, Sølv og Klenodier udtagen af Utstein Kloster, hvilken Kiste den i Oprøret i Bergen 1455 dræbte Hr. Olaf Nilssøns Enke og Slægt paa Kongens Bud havde maattet indsætte i Klostret, foruden 3 Kister i Stavangers Domkirkes Sakristi, til Borgen for de Tydske, at ingen Selvhevn skulde tages. Nu førtes hiin Kiste til Bergen, hvor Oldermænd og Kjøbmænd ved Bryggen fik den i Forvaring, til Sagen blev afgjort[3]. Biskop Alf af Stavanger gav i sit Testamente af 1478 sin mindste Graaskinds Kaabe til Abbeden og en Sølvskaal til Konventet i
- ↑ Nye Dan. Magaz. I. 66.
- ↑ Basel-Conciliets Paalæg af Halvtiende i Norden er af 19de Febr. 1434 (Vadstenas Brevbog A. 26. fol. 271–272). Det gjælder blandt andre „alle Klostre, exempte og ikke exempte“, hvorpaa Munkeordenerne opregnes. Det bør dog mærkes, at i denne Opregning ere Minoritterne og Dominikanerne udeladte, hvilket neppe er tilfældigt. Det er derfor muligt, at de stiltiende ere fritagne, og i saa Fald kan der have været Klostre af disse Ordener i Stavangers Stift paa denne Tid.
- ↑ Werlauffs 2den Afhandl. i Skand. Literat. Selsk. Skrifter XVI. S. 110. Ifølge Oldermændenes Kvittering, udstedt 31te August 1456 (paa Pergam. i danske Geheimearch.), indeholdt Kisten fra Utstein følgende Kostbarheder: „I et Skriin 1400 rhinske Gylden, 500 Nobler, 18 Guldspænder med Diamanter og andre Ædelstene, 4 Guldbrasser, 200 Sølvskeer og 51 mindre, 1800 Mark danske Penge, og 88 lødige Mark smeltet Sølv, som høre hende (Fru Elisa Eskilsdatter) og hendes Søster til.“ Det er ikke usandsynligt, at den plattydske Forfatter mener Utstein med det „beflaten Monnekekloster“ (det omflydte Munkekloster), hvorhen Hr. Olaf Nilssøn 1453 skal have taget sin Tilflugt med sit Gods i Anledning af Stridighederne med Tydskerne. (anf. St. 99).
