Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/390

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
382
Fjerde Afsnit. Stavanger og Hammer.


Saavel af denne Fremstilling af Abbed Eriks Færd som af det Udfald, hans Klage i Nidaros fik, maa det synes høist rimeligt, at Biskoppen har havt Retten paa sin Side. Hvad Paven foretog sig i den Anledning, er ubekjendt, men af Biskop Haakons af Bergen Brev til Biskop Eirik af 11te Juni 1341[1] sees, at denne maa være kommen med Pengetab fra en af Paven eller ialfald paa Pavens Foranstaltning paadømt Sag mellem ham og Abbed Eirik. Biskop Haakon beklager sin Medbroder, raader ham til at modtage Overbringeren af Budskabet med Ærefrygt, og lover at gjøre sit Bedste til, at Biskoppen kan slippe til et saa gunstigt Forlig som mulig, „uden Skade paa Ret og Stand for nogen af Parterne, nemlig Eder og Abbed Eirik“. Han lægger ham paa Hjerte, hvormeget Ondt der kan flyde af en fortsat Strid, og til hvor stor Tjeneste og Hjælp benævnte Abbed kunde være ham. Hvis disse Ord ei angaa en ny Sag mellem Biskoppen og Abbeden, maa man antage, at Sagen for Pavens Domstol ei har faaet et for den Sidste ufordeelagtigt Udfald.

Nu finder man Intet om Utstein, førend i 1387, da Klostrets Abbed Arne solgte med sine Medbrødres Samtykke til Sigurd Reidarssøn, Kannik i Stavanger, et Møllehuus med Tomt, Grundvold, Dam og andet Tilbehør for 4 gamle Mark[2].

Af de følgende Abbeder nævnes Erlend, der (ved 1425) solgte Gaarden Kriken i Stavanger, hvilket Eftermanden Henrik, som var Abbed her i 1438, med sine Brødre stadfæstede i April 1444[3]. Rimeligviis var han og Abbed her i 1437, da Erkebiskop Aslak 21de April efter Bispemødet i Oslo tilkjendegav Abbeden i Utstein og hans Brødre samt Stavangers Kapittel og alle Prester i Stiftet, at man for at befri den norske Geistlighed fra den Halvtiende og andre Paalæg, som i Basel var den affordret, paa Bispemødet havde besluttet at sende to Kanniker til Conciliet i Basel. Til disses Reiseudgifter havde man paalagt Geistligheden i Riget en Afgift, hvis Beløb for Stavangers Bispedømme Biskop Audun havde forskudt, for ei at forsinke Sendebudenes

  1. Saml. til N. F. Historie V. 160–161.
  2. Dipl. Arn. Magn. fasc. 37. No. 10. 11. Her solgte Abbeden uden i Skjødet at paaberaabe Biskoppens Samtykke, som han har gjort ovenfor 1320. Maaske har Striden mellem Abbed Eirik og Biskoppen havt det Udfald, at Abbeden er bleven fritagen for at indhente Biskoppens Samtykke i slige Anliggender.
  3. Dipl. Arn. Magn. fasc. 41. No. 21 og fasc. 42. No. 8.