Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/389

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
381
§ 2. Utstein Kloster.

denne Abbed for Retten i Nidaros vedgaaet for Erkebiskoppen og mine Medbiskopper, at han i flere Aar tvertimod sin Ordensregel har tilbragt Nætterne i Sviir med en fornem ung Pige, og har lært hende et ukjendt Tungemaal, saa Ingen kan forstaa, hvad de indbyrdes meddele hinanden; samt at han bar oversat for hende paa Norsk (in noricum) Brødrenes Regel, saa at hun kunde forstaa, hvad Straf de tilkom for deres Overtrædelser. Fremdeles har han ladet hiin fornemme Kvindes Jorder tilsaa paa Klostrets Bekostning. Abbeden har for de samme Herrer tilstaaet, at han er berygtet for en ung Piges Mord, hvorom et bekræftet Vidnesbyrd blev oplæst for Erkebiskoppen. Fremdeles, da selve Munkene i Utstein berettede mig, at de ikke kunde udholde Abbedens Uregjerlighed og Strenghed, og gjerne paa egen Bekostning ønskede tre af de forstandigste Mænd af mit Kapittel, for at undersøge Sagen, overdrog jeg disse at drage til Klostret; de have ved deres Hjemkomst berettet mig, at Brødrene endog kunde frygte Døden af Abbedens menneskelige Strenghed. Saaledes lagde han en Munk i Bolt og Jern i 4 Dage og 3 Nætter uden Mad og Drikke for en Kappe, som han i Lægfolks Paahør beskyldte ham for at have stjaalet, og dog fandtes Kappen siden andensteds, saa at hiin Broder nær var uskyldig bleven sit Liv berøvet. Ligesaa havde han i Kapitlet for alle Brødrene aabenbaret, hvad 2de Brødre havde betroet ham i Skriftemaal. Fremdeles har han ladet den af mig Brødrene givne Skriftefader piske med Riis som en Tyv, indtil han mod sin Villie aabenbarede de Synder, Brødrene havde skriftet, og hvorfor Abbeden siden offentligt og grusomt straffede flere af dem. Ved saadant Misbrug af sin Strafferet har han tilfulde fortjent Bandsættelsen. – Desforuden har han Aar efter andet medtaget til Bergen Klostrets Korn og Meel, uden at bringe noget Vederlag hjem igjen; han har sat overstyr og skjænket til Slægt og Venner, til Klostrets store Skade, dets Senge og Boskab til 30 Marks Værd, samt bortført mod Brødrenes Vidende Sølvkar, nogle endog forgyldte, tilligemed Kirkens kostbareste Bøger. I forrige Aar tog han med sig 12 Mand med Ballister og Lænker til Klostrets Gaarde, ranede og plyndrede mod mit Forbud utalligt Gods, som han derpaa med disse bevæbnede Mænd skjændig forødte i natlige Drikkelag, medens Brødrene, der sadde hjemme og tjente Gud, knap havde anstændigt Livsophold. Om alt her anført er Abbeden efter lovligt Varsel edeligen overbeviist“[1].

  1. Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4. Erkebiskoppens Dom findes ikke længere vedhængt.