beskylder han Biskoppen for at have forholdt ham en af Klostrets Gaarde, og at have begravet en Mand i Domkirken, som havde forlangt Gravsted i Utstein. Som Grund for sin Afsættelse fra Klostergodsets Bestyrelse angiver han, at Biskoppen paa denne Maade vil hindre ham fra at forfølge sin Ret, og sin Udeblivelse under Sagens Behandling før undskylder han med Frygt for, at Biskoppen skulde fængsle ham. Han omtaler endelig sin Appel til Erkebiskoppen, men fortier Udfaldet deraf, og forlanger Erstatning for Overlast og Tab[1].
Denne Appel lod Abbeden 13de Novbr. 1334 overlevere Biskoppen, som 12te Decbr. afgav sin Forklaring i Sagen, og fremkom med mange og alvorlige Anker mod Abbeden. Efterat denne, beretter han, havde appelleret til Erkebiskoppen, men ikke kunnet bevise nogen af sine Paastande, erklærede denne efter vise Mænds Raad Appellen ugyldig Derpaa imødegaar han Abbedens Ankeposter saaledes: 1) Saa ofte Abbeden og hans Brødre ere indbyrdes i Strid, maa det paaligge dem at godtgjøre Biskoppen hans Udgifter til deres Forligelse; 2) til Abbedens Fortælling at Biskoppen havde holdt Messe med Bandsatte, svares, at Biskoppen selv forud havde absolveret dem, fordi han fandt deres Straf altfor stor i Forhold til Brøden, og til at formilde altfor utaalelige Straffe er han berettiget; 3) at han selv skulde være bandsat, er aldrig kommet ham for Øre, men da han erfarede, at den apostoliske Nuntius truede ham, havde han efter bedste Evne forsonet sig med denne; 4) den Gaard, Abbeden omtaler, var frivillig og mod Erstatning afstaaet af Abbeden med hans Brødres Samtykke; 5) Biskoppen kan bevise, at den nu afdøde Mand, hvorom Abbeden skriver, i sin sidste Time forlangte at begraves i Domkirken; 6) Abbedens Fortælling om Frygt for Arrest er falsk og opdigtet; da Biskoppen strax ved Tvistens Begyndelse havde sendt ham aabent Leidebrev med sit store Segl under. – „Men – vedbliver nu Biskoppen, efterat Klagepunkterne ere gjendrevne – selv om alle disse Abbedens Paafund vare ligesaa sande, som de ere falske, kunde jeg dog ikke for min Sjæls Frelse forsvare at lade ham blive i Abbediet, paa Grund af hans store Ugjerninger. Først har
- ↑ Indtaget i Biskoppens Tilsvar, Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4. Paa denne Tid opholdt en pavelig Pengesamler Petrus Gervasii sig som apostolisk Nuntius i Norge, og Biskop Eirik af Stavanger synes at have været bandsat af denne, rimeligviis for Udeblivelse med Betalingen af de mangfoldige Afgifter, som an paa een Gang krævedes. (Dipl. Norv. II. No. 199). Dette har rimeligviis givet Abbed Eirik Mod til at appellere til Paven.
