Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/39

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
31
§ 4. Clunyacenserne og Cistercienserne.

Mariæ Kloster paa Hovedøen ved Oslo. Det er fremdeles utvivlsomt, at St. Mariæ Bernhardinerkloster ved Bergen erdet samme, som det almindelig saakaldte Nunnusetr eller Nonneseter sammesteds[1], ligesom ogsaa dette Kloster for Cistercienserinder er stiftet samtidigt med Lyse ved Nonner fra England og paa den samme Biskop Sigurds Foranstaltning[2]. Dette Klosters Historie viser, at det har staaet under Bergens Biskops Tilsyn, uagtet dette ikke stemmede med Ordensregelen: maaske har det været en Indrømmelse ved Stiftelsen. Vi have intet Kloster af samme Orden her i Landet at sammenligne dets Stilling med, og det eneste Kloster i Danmark, der var beboet af disse Nonner, Mariæ Kloster i Roeskilde[3], var som saadant yngre og er mindre bekjendt end det bergenske. I Sverige derimod vare Nonneklostrene af denne Orden ikke underkastede Biskoppernes Tilsyn. Da Nonnerne i Gudem havde antaget et saadant, paalagde Generalabbed Johannes af Citeaux Abbederne af Alvastra og Varnem at forandre dette[4]. – Alle Klostre i Norden af denne Orden synes at have været Guds Moder helligede. At iøvrigt de bergenske Bernhardinerinder senere af Norges Rigsraad bleve udjagede og Klostret overdraget St. Antons Munke, vil nedenfor blive omtalt.

Omtrent paa een Tid, mod Midten af 12te Aarhundrede, stiftedes saaledes 3 Cistercienserklostre i Norge. Det var og en dertil høist beleilig Tid, da Eugenius III, Paven, og Nikolaus af Alba, Kardinallegaten i Norge, begge vare Cisterciensere, og virkede for deres Ordensbrødre. – Et halvt Aarhundrede yngre var Cistercienserklostret paa Tuterøen

  1. Klostrets fulde officielle Titel har været: monast. beatissimæ Mariæ ad sanctam trinitatem ordinis St. Bernardi. Barth. C. 506. Identiteten af Mariæ Kloster i Bergen og Nonneseter fremgaar af mange Breve, hvori disse Benævnelser forekomme i Forening. Barth. IV. 23. Script. Rer. Dan. IV. 412 o. fl. St.
  2. At Nonneseter allerede nævnes i Harald Gilles Saga (Heimskr. c. 7), strider ikke herimod; thi paa hiint Sted omtales ikke Klostret, men kun det Sted ved Bergen, hvor det laa. Man vil oftere i Sagaerne finde Stiftelser nævnte paa Tider, de ei vare til, og Forf. har da kun villet antyde Stedet, hvor de i hans Tid laa. Saaledes Jonsvoldene, Bakke o. fl.
  3. Daugaard, Danske Klostre. 171–174.
  4. Ved Brev af 18de Januar 1342 (i Vadstena Brevbog fol. 100, Haandskr A. 26. paa kgl. Biblioth. i Stockholm). Nonnerne skulde i modsat Fald som raadne Lemmer afskæres fra alt Samfund med Ordenen. Vi antage paa Grund heraf, at det bergenske Nonneseters Afhængighed af Biskoppen har været en Undtagelse.