da det kort derefter alt havde idetmindste sin anden Abbed. Vi antage derfor Utstein Kloster stiftet omtrent i Magnus Lagabøters Tid; men herom lader Intet sig med Vished afgjøre. Som Augustinerkloster var det underlagt Stavangers Biskops Tilsyn[1].
Det ældste Vidnesbyrd om Utstein har man i Arnbjørns af Heimnes Testamente (ved 1286), hvori han giver 20 Mark Sølv til Jorsalaland (ɔ: til Korstogene), forskjelligt Jordegods til St. Svithuns Kirke i Stavanger, 3 Mark og et Bjørneskind til Utstein m. v.[2]. Den første Abbed, som nævnes her, hed og Arnbjørn, der gav Gaarden Horne til Domkirken i Stavanger[3]. Eftermanden Abbed Arnfinn og hans Brødre i Utstein vidnede, at det var med deres Samtykke, at Arnbjørn Abbed havde givet Svithunskirken Horne, mod at hans Aartid skulde holdes med samme Høitid som for andre Høvdingers Sjæle, da ellers Godset skulde falde tilbage til Utstein[4]. Kort efter reistes Prosces mellem Biskop Arne og hans Kapittel, blandt mere om hvem Horne skulde tilhøre, og i denne vidløftige Sag nævnes Abbed Arnfinn i 1297, da det paalagdes ham at stevne Biskoppen, og i 1299, da de pavelige Dommere overdroge ham at løse alle de Lærde og Læge, som Biskop Arne havde bandsat[5]. Ved samme Tid stevnedes to Munke i Utstein, Thrond og Ivar, som da betjente St. Olafs Kirke i Stavanger, med to Prester i Stavanger af Abbed Eirik af Munkeliv at møde for ham i Bergen, for at svare paa Kapitlets Klager[6]. – Abbed Arnfinn var 1295 i Bergen, da Munkeliv kjøbte en Gaard, og 2den Juni 1302 udstedte han med flere af Egnens Høvdinger Vidnesbyrd om Oplæsningen af Kong Haakons Gavebrev til Kapitlet i Stavanger og af de pavelige Kommissærers Dom over Biskop Arne. Ingemund, Kannik i Stavanger, der havde været Kapitlets Ordfører mod Biskoppen, indsatte 1305
- ↑ Forøvrigt kan Utsteins Kloster nok være endog 100 Aar ældre; thi man har ved Lyse og Halsnø Klostre seet, at Sagaers og Annalers Taushed intet bevise mod et Klosters Tilværelse. Men vi opføre Utstein som alle andre Klostre ved den seneste Tid, da det kan være stiftet.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 70. jfr. No. 75.
- ↑ Thork. Dipl. II. 214. Han maa være død eller have nedlagt sin Værdighed før 1287; thi i d. a. døde Gunnar Abbed i Halsnø, og Brevet nedenfor af 1295 viser, at dennes Eftermand Jon var yngre Abbed end Arnfinn.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 30. No. 6. Brevet er udateret.
- ↑ De fleste Breve i denne Sag findes i Thork. Dipl. II.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 50. No. 3. udateret.