stervæsenet beslægtede Indretninger kjender man saagodtsom ingen i Hammer
Stift. Ingen af de kongelige Kapeller laa her, og til Stiftets
Gilder have vi kun et svagt Spor, idet Schøning i sin Reise
beretter, at man nedenfor Ringebo Kirke ved Elven finder Spor af
Kjældere paa en Vold, kaldet Gildevolden, som han ligeledes har
fundet nævnt i et Brev fra 14de Aarhundrede, udstedt „a Gildisvellinum
herads stefnu bœnum i Ringabu“. Af Hospitaler kjendes kun et i
Byen (hospitale Hamariense), ved hvilket et Helligaandskors’s Kapel
laa, til hvis Bygning Biskop Thorfinn af Hammer 1284 gav 50 Mark
norsk[1]. Men da der desuden nævnes en St. Jørgens Kirke i
Hammer, og denne Helgens Kirker, saavidt vides, altid vare forenede
med Sygehuse, havde Byen uden Tvivl et Hospital ved denne Kirke, da
den efter Beskrivelsen over Hammer By maa have ligget for langt fra
Korskirken, til at Hospitalet ved denne kan have tilhørt St. Jørgens
Kirke[2]. Endelig henpege Gaardsnavnene Spitalen i Stange og i
Odalen paa lignende Pleiestiftelser imellem Mjøsen og Glommen, ligesom
Svalestuerne i Numedal og Øvre-Thelemarken, efter hvad ovenf. S.
72 ff. er oplyst, her maa komme i Betragtning.
Utstein er egentlig et lidet Skjær, strax i Vest for den betydelige Klosterø i Rennesø Prestegjeld i Ryfylke, Miil Nord for Stavanger. Paa Øens Vestside laa tidligere en Kongsgaard, der efter Skjæret kaldtes Utstein, og hvor Harald Haarfager oftere opholdt sig[3]; senere nævnes og denne Gaard nu og da i Forbigaaende i Sagaerne. Fra Slutningen af 13de Aarhundrede omtales derimod Utstein som et St. Laurentius helliget Augustinerabbedi, om hvis Alder og Stifter Underretning mangler. Da Utstein oprindelig var Kongsgaard, maa Klostret nærmest være stiftet af en af Norges Konger, men det nævnes hverken blandt Haakon Haakonssøns Bygninger eller i Magnus Lagabøters Testamente, og dog kan Klostret ikke være yngre end 1280,
