Hammers (Hamar) Bispedømme oprettedes først samtidigt med Erkestiftet
1152. Hertil lagdes det sydlige Østerdalen[1] med Idre og
Serna Sogne, der laa til Elverum, men siden 1645 have hørt til Dalarne
i Sverige, Hedemarken, Gudbrandsdal, Thoten, Land, Hadeland,
Ringerike, Modum, Sigdal, Numedal, det Meste af Øvre-Thelemarken,
samt Lillehereds Sogn af Nedre-Thelemarken. Bispesædet var Hamarkaupangr
eller Biskupshamar, nu Stor-Hammer Gaard i Vangs Sogn
paa Hedemarken, der fordum var en ikke ubetydelig Stad, hvorom næsten
ingen Kundskab haves. Det er alene Stiftets Berørelse med Nabostifterne
eller dets Prælaters Nærværelse udenfor Stiftet, som i Forening
med enkelte Diplomer og Notitser giver os nogen Oplysning derom.
Næsten al Kundskab om de indre Forhold i Biskopsstaden hentes fra en
Beskrivelse over Hammer, bygget paa en af Christiern Munk, Befalingsmand
paa Hammer Gaard, i 1553 ved Eftersynet af Bispearchivet i
Hammers Taarn nedskreven Beretning om Byens Tilstand i ældre Tider[2].
Bygningen af Hammers Domkirke (Kristkirken, Trefoldighedskirken) paabegyndtes efter Kardinal Nikolaus’s Anordning og tildeels paa hans Bekostning i 1152 af den første Biskop Arnald, og fortsattes af de følgende Biskopper indtil Paal (1232–1252), under hvem den synes fuldført. I Forbindelse med Kirken stod en Skole samt et St. Olafs Kloster, rimeligviis Prædikebrødrenes Kloster, der laa under fælles Tag med Bispegaarden, Kannikegaarden og Skolen[3]; desuden omtales et St. Antonii Kloster i Hammer paa Grønnegade ved Stranden. Udenfor Hammer By fandtes neppe noget Kloster. Som tvivlsomme Klostre skulle vi omtale et Nonnekloster i Hammer, Storøen paa Ringerige, Steenhuset paa Gran, Spitalerne paa Alfstad og paa Hofvin, de formeentlige Klostre paa Grytting og Rolfstad i Fron, samt paa Hjærdkin paa Dovre. – Af andre geistlige eller med Klo-
- ↑ Nordre Østerdalen indtil Tyldal regnedes for det Meste til Erkestiftet.
- ↑ Den er oftere udgivet; bedst med en fortrinlig Indledning af J. Chr. Berg i Thaarups Magazin II. 207–288, og af Fougn. Lundh i Budstikken II. 781 ff. Desuden oftere særskilt aftrykt. Blandt de i 1553 nærværende nævnes Hr. Trugels Kantor, „vel over 100 Aar gammel“, hvis Oplysning om Klostrene her altsaa bliver en Samtidigs. Som enestaaende har denne Beretning med alle sine Mangler sit store Værd. Nogen Oplysning giver ogsaa en gammel Liste over Biskopperne i Hammer blandt de Kallske Manuskr. No. 570 p. kgl. Bibl. i Kbhvn., men den er i mange Dele høist upaalidelig.
- ↑ Ovenf. S. 24. Thaarups Magaz. II. 249–250.
