Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/383

375

§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger.

Ligesaa mærkeligt er det, at Stavanger-Egnen, hvor Kongerne oftere opholdt sig, mange af Landets mægtigste Slægter hørte hjemme, og en selvstændig Biskop forekommer strax efterat Riget deeltes i Bispedømmer, først i sidste Halvdeel af 13de Aarhundrede, altsaa 130–160 Aar efter de 3 øvrige Stifter, synes at have faaet sit første og maaske eneste Kloster, Utstein; de Klostre, man har troet at kunne paavise i Stavanger By, ere nemlig tvivlsomme. Sagnet er derimod ikke saa karrigt paa Klostre her i Stiftet. Det omtaler et paa Liknes og Egeland i Kvinesdal, et paa Fodneby Prestegaard i Mandalen, et paa Moghuus i Moland i Øvre-Thelemarken, og endelig et paa Tangen ved Arendal, om hvilke alle vi nærmere skulle tale. – Ogsaa paa Hospitaler var Stavanger Stift fattigt. Det eneste; hvis Stiftelse og Anordning man kjender, er St. Peters Hospital i Stavanger, senere kaldet St. Peders Kloster, og stiftet omtr. 1270 af Kong Magnus og Biskop Thorgils, idet Kongen gav sin Odelskirke, St. Peters Kirke, dertil, medens Biskoppen opbyggede de fornødne Huse, samt med sit Kapittel lagde en Ager ved Kirken og noget Jordegods til Underhold for Presten og de Mænd, som skulde tjene ham der. Hospitalet (almósohúsit) skulde indtage „fattige Mænd, som sygnede i Byen, at de der kunde vente Bod eller Bane, og ikke bæres syge, saarede eller halvdøde Gaard imellem, som hidtil er skeet“^[1]. Her er følgelig Tale om et Sygehuus for Fattige med een Prest, og ei om noget Kloster. – Ingen Gilder omtales i dette Stift, skjønt de visselig have været til. Derimod vare her flere kongelige Kapeller. Det vigtigste var St. Olafs Kirke paa Avaldsnes paa Kormt, som Biskop Ketil 30te Septbr. 1305 afstod til Kong Haakon^[2], som nu omdannede den til et Kapel ved Kongsgaarden der, og i sit Testamente gav dette foruden forskjellige Kirkeprydelser alle kongelige Indtægter af Kormt, indtil Kirkens Bygning par fuldendt^[3]. Den var den mindste af de 4 Kollegiat-Kapeller, og havde neppe længe efter Kong Haakons Tid flere end een Prest. De øvrige ikke kollegiate Kapeller i Stiftet vare: St. Peters Kapel paa Saurbø i Ryfylke, St. Laurentii Kapel paa Huseby paa Lister og St. Laurentii Kapel i Eikundasund (Egersund).

1. Thork. Dipl. II. 58. Paa samme Sted, nu kaldet St. Peders Gjærde, ligger endnu Stavangers Amts Sygehuus.
2. Dipl. Norv. I. No. 104.
3. Thorkelin Analecta 168–169. Langebek antager, at det er denne Kirkes Altertavle, som er afbildet i Script. Rer. Dan. IV. 375.