retning fra Fortiden, bliver Klosternavnet m. v. uden Tvivl bedst forklaret ved her at antage et Hospitium med Kapel under Lysekloster, hvilket ogsaa Beliggenheden i høi Grad bestyrker. Pilegrime nemlig, der fra Østlandet skulde til Bergen eller omvendt, maatte til Fods frem over Fjeldene, og enten de fra Bergen toge over Fane og Lyse eller gjennem Voss og Graven, maatte de dog østenfor Sørfjorden søge Høifjeldene. Endnu er den sædvanligste Overgang til Thelemarken netop fra Ullensvang af, naar man ikke vil heelt ned til Odde og Røldal, og efter hvad i 1ste Afsnit § 11 er oplyst om Klosterhospitierne i Almindelighed, tør man næsten sige, at et saadant maa have ligget i denne Egn, som et Hvilepunkt i den Pilegrimsvei, som „Svalestuerne“ nærmere antyde for det indre Fjeldlands Vedkommende. Dette hindrer forresten ikke, at Opedal har været en større Bugaard under Lyse, som her har holdt en eller flere Munke for at pleie de Reisende, holde Messe i Kirken og indsamle Gaver. Ved Reformationen blev Kirken nedlagt, og af den er nu ikke Spor tilbage. Til det saakaldte „Opedals Kloster“ knytter sig et andet mærkeligt Sagn, nemlig at den under Navnet „Kloster-Lasse“ bekjendte Nordmand Laurits Nilssøn, der i Brunsberg blev Jesuit, og ikke uden Held arbeidede for Katholicismen i Sverige og Norge omkring 1600, i længere Tid skal have opholdt sig her[1].
- ↑ Budstikken III. 630. I Forbindelse hermed staar uden Tvivl Christian IVs Befaling til Lensmændene af 24de Juli 1604 at udvise alle Jesuiter af Riget, og ikke at lade dem snige sig til noget Prestekald.
gik over i Andres Hænder, og siden er bevaret saagodtsom uforandret i de sidste 200 Aar, er der al Rimelighed for, at ikke store Omskiftninger ere foregaaede dermed.
