Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/379

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
371
§ 20. Fane Hospital.

Decbr. 1303 afstod Biskop Narve af Bergen sin og sit Kapitlets Ret til Korsets Kirke i Fane med Tilliggende til Provsten og Kannikerne ved de 12 Apostlers Kirke i Bergen, for at forbedre dennes Indtægter, og der gjøres kun det Forbehold, at Presten eller Presterne paa Fane skulle lyde Biskoppen af Bergen i alle aandelige og timelige Sager[1]. Fra den Tid Fane kom under Apostelkirken, og da den derefter blev et af de 14 kongelige Kapeller, var der kun een Prest. I senere Aar bleve Betingelserne for Afstaaelsen Gjenstand for langvarig Strid mellem Biskopperne Arne og Audfinn paa den ene Side og Kapellernes Magister Finn Halldorssøn paa den anden, hvorom flere Breve ere i Behold. Saaledes blev Grim Ormssøn, Kannik ved Apostelkirken og Prest i Fane, afsat af Audfinn i 1319 paa Grund af Fravær uden dennes Vidende, hvorpaa Grim appellerede til Erkebiskoppen, og oplæste sin Appel først i Trefoldighedskirken i Bergen 27de Oktbr., og derpaa for Biskoppen selv i Halsnø 2den Novbr. Men da han der afbrød dennes Messehold, bandsattes han samme Dag. Senere gav dog Grim efter, erkjendte Fane Kirke for ledig, og erklærede 21de Novbr., at han ikke vilde forfølge Appellen til Erkebiskoppen[2]. – Om dette Hospital bør henregnes til Klostrene, tør vi ingen Mening have, da al Efterretning om dets ældre Forhold mangler; men at det lige til de sidste Tider ei har været en sædvanlig Sognekirke, sees deraf, at Slotsskriveren paa Bergenhuus Jens Søfrenssøn 9de Aug 1541 blev forlenet med „Fane Kapel og Len[3]. Kirken er en af de smukkeste Landskirker i Bergens Stift, bygget tildeels af huggen Steen, og Vest for samme fandtes i 1779 Levninger af en Bygning, som antoges for Hospitalet[4].

2. Spaanheim Nonnekloster i Ulvik Sogn i Hardanger omtales af Schnabel[5]. Sagnet støtter sig alene til en gammel Steenkjælder paa Gaarden med Vegsteens Buedør og Vindue, men det er vist nok, at ikke Klosterfolk alene byggede murede Kjældere. Hertil kommer, at Gaarden Spaanheim i 13de og 14de Aarhundrede var Odelsgods, der havde anseede Beboere[6], deriblandt Thorgeir Peterssøn af Spaan-

  1. Dipl. Norv. III. No. 58.
  2. Barth. IV. 18–22.
  3. Norske Registranter i Afskr. i Rigsarchivet. I. 267.
  4. Topogr.-Statisk. Saml. ved Selsk. for Norges Vel. II. ii. 105.
  5. Hardangers Beskrivelse S. 40. jfr. Budstikken VII. 402.
  6. Haak. Haakonss. Saga c. 81. Schøning Domkirken. Anhang S. 4.