Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/378

370

Tredie Afsnit. Bergen.

Otto Krag (1646–1650 eller 1651), Jørgen Rosenkrands (1651–1654?), Peder Juel (1654?–1656), hans Enke Dorte Sehested (1656–1659) og endelig Christoffer Urne til Aasmark 1659 til sin Død 27de Septbr. 1663. Fra 1ste Mai 1664 lagdes Halsnø og Hardanger under det nyoprettede Bergenhuus Amt.

Af dette Klosters Levninger er ovenf. S. 127 ff. givet nogle Oplysninger, samt i 1ste Udgave S. 225 et Rids af de Grundvolde, som forefandtes der i 1840, førend Halsnø Hovedgaard blev ombygget og dermed alle Spor af det gamle Kloster forsvandt^[1]. Den endnu (i 1843) staaende „Steenstue“ er høist rimelig Klostrets gamle Sygestue, i hvilken Hr. Øgmund Finnssøn døde. Af dets Adkomstbreve, Jordebøger o. s. v. ere fra Klostertiden ingen tilovers^[2]. Dets og Lyses Historie danner derfor og en mærkelig Modsætning til Munkelivs; der næsten blot Kjøb og Salg, her derimod saagodtsom ingen Testamenter eller Kjøbebreve, men derimod Oplysninger om de indre Forhold, som kaste mangen klar Lysstraale paa vort Klostervæsen i det Hele.

§ 20. Tvivlsomme Klostre i Bergens Stift.

1. Fane (Fani) Kirke, $\scriptstyle 1{\frac {1}{2}}$ Miil Syd for Bergen, er nu Hovedkirke for Prestegjeldet af dette Navn paa Nordhordland. Her stiftede Bergens Biskop Arne, der blev viet 1226, et Hospital (ecclesia et hospitale sanctæ crucis de Fana), hvis Formand (rector) og Brødre, som der tjente Gud (fratres – personæ – domino militantes), Pave Gregor IX paa Biskoppens Bøn tog i apostolisk Værn 27 Juli 1228^[3]. Da Bullen nævner flere Brødre ved Kirken, hvormed dog ikke Hospitalslemmerne kunne menes, og da Fane opføres i vor ældste Klosterfortegnelse (Script. Rer. Dan. anf. St.), medens alle øvrige Hospitaler ere udelukkede, har maaske dette Hospital havt en klosterlig Indretning, som dog i intet Tilfælde har været af lang Varighed; thi allerede 2den

1. Hvad Suhm, Danm. Hist. V. 637, efter Ramus fortæller om Lyse Klosters Levninger, angaar snarere Halsnø.
2. Derimod haves Jordebøger fra Lenstiden, og dets senere Bestyrelse for Kronens Regning, men vi have ligesaalidt her som ved andre Klostre kunnet tage noget Hensyn til dem. Da Godset solgtes i forrige Aarh., udgjorde det over 628 Løbers Skyld, men det er uvist, om alt dette oprindellg tilhørte Klostret.
3. Dipl. Norv. II. No. 6. Langebek i Script. Rer. Dan. IV. 419–420. Suhm IX. 557. Pontopp. Annal. I. 642. Thork. Dipl. II. 25.