Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/377

369

§ 19. Halsnø Kloster.

stand paa en Fæhage af Store-Brandvik paa Huglerøen, men da Gaardens Eiere oplyste, at denne Hage i Mands Minde havde tilhørt Brandvik, uden at Nogen derpaa havde klaget, før Abbed Olaf nu, og de for Broder Matthias af Halsnø, der var tilstede, tilbøde Ed derom paa Sakramentet, hævedes Søgsmaalet^[1].

Forfatteren af den oftere nævnte gamle Kloster-Fortegnelse har bevaret Navnene paa nogle af de følgende Abbeder, om hvem vi forresten Intet vide. Deri nævnes en Nikolaus 1493, Olaf 1515, og Amund, der 1519 indviedes af Biskop Andor i Overvær af Erkedegnen Olaf Thorkildssøn og Mag. Geble Pederssøn, som da holdt den første Prædiken^[2]. Amunds Eftermand og Klostrets sidste Abbed var Gunnar, som 11te Decbr. 1530 med to Andre i Halsnø gav en Udskrift af en af Norges Rigsraad i Sortebrødre Kloster i Bergen 1524 fældet Dom vedkommende Slægten Rostung, og 12te August 1531 fik Kong Frederiks Værnbrev for sig, Gods, Tjenere og Klenodier o. s. v., rørligt og urørligt, samt Stadfæstelse paa alle fremfarne Kongers Privilegier, det sidste Brev af denne Art, man kjender. Sidste Gang forekommer Abbed Gunnar 23de Juni 1536, da han udstedte sit Hyldingsbrev til Christian den Tredie, ligelydende med Abbed Matthias’s af Lyse^[3].

Halsnø Kloster er uden Tvivl paa samme Maade*som Lyse først inddraget efter Norges fuldstændige Underkastelse. Jens (Pallessøn) Splid, der havde gjort sig fortjent paa Toget mod Erkebiskop Olaf i 1537, fik s. A. Hardanger Len som Belønning, og 30te Aug 1539 ligeledes Halsnø Klosters Gods paa 10 Aar mod Afgift. Men allerede 1546 pantsatte Kongen ham begge Len for 1000 Daler^[4]. Erik Valkendorf fik 1552 Bevilling at udløse Splid og fik 1553 Livsbrev paa Lenene. Efter hans Død 1606 fik Jørgen Brockenhuus dem paa Afgift (1606–1634), derpaa Erik Ottessøn Orning til Vatne (1634–1646), Langes Klosterhistorie.

24

i 1ste Udg.) er en Due, som maaske er hans Familievaaben, men og kan betegne hans Værdighed som Abbed i et Heltigaands-Hospital.

1. Lundhs Spec. Dipl. Norv. 11–12. Hvorvidt en Deel af Hr. Hartvik Krumedikes Gods skulde være solgt til Halsnø eller noget andet vestenfjeldsk Kloster (Saml. t. N. F. Hist. VI. 134), give de nu bekjendte Kilder ingen Anledning til at afgjøre.
2. Script. IV. 417.
3. Dipl. Norv. I. No. 1078. Norske Registr. i Asskr. I. 258. Saml. t. N. S. Hist. VI. 36. Aktstvkker t. Greve-Feiden II. 285.
4. Norske Registr. i Afskr. I. 258. 281.