1422 var Salve Eirikssøn Abbed i Halsnø i Bergen, hvor han med Biskop Aslak og Fl. forseglede Fru Margareta Eilifsdatters Vidnesbyrd om sine Slægtskabsforhold[1]. Fra det Provindsial-Concilium, som Erkebiskop Held havde sammenkaldt til Bergen i 1435, udebleve Biskopperne af Oslo, Orkenøerne og Hammer, tilligemed flere Abbeder, Priorer og Kapitler, som ikke havde sendt Fuldmægtige. Paa Grund heraf bandsatte han 29de August Biskopperne til næste Kirkemøde. Abbederne og de lavere Geistlige derimod, hvis Straf var ham selv overladt, afsatte han fra deres Embede, til de havde søgt og faaet Afløsning. Blandt disse var Abbed Salve af Halsnø, til hvem Biskoppens Bandbrev haves[2]. Senere nævnes han 1436 som Vidne i Stavanger, og nedlagde sin Værdighed i 1444. Dette sees af et Brev af 28de Septbr. d. A., hvori Salve Abbed og Olaf Erikssøn, Kannik og Electus i Halsnø, leiede til Skrædderne i Bergen Klostrets Gaard Kringen i Michaels Kirkesogn for 8 Pund engelsk aarlig; men da Klostret var dem 41 Pund engelsk skyldigt, skulde Skrædderne i 21 Aar afdrage 2 Pund i Leien Brevet udstedtes i Bergen, hvor og nogle af Halsnøs Kanniker, maaske paa Grund af Abbedskiftet, vare tilstede, under begge Abbeders og Konventets Segl[3].
Abbed Olaf Erikssøn solgte i 1445 med (sin Broder?) Gunnar Eirikssøn, Chorsbroder i Stavanger, en Toft der, Midkriken, til Gunhild Prestsøster for en Mark Guld i gode gilde Penge. Han havde ogsaa kjøbt noget Jordegods paa Borgund-Øen af Amund Floge, men da det var Hr. Alf Knutssøns og Fru Magnilds Odelsgods, dømte senere Norges Riges Raad dem derom Gjenløsning, hvorfor Abbed Haakon af Halsnø 6te Oktbr. 1466 oplod Hr. Alf dette Gods mod et Stykke Deventer og en Lod i Gaarden Midhuus paa Halsnøen; desuden lovede Abbeden at holde Hr. Alfs Faders og Moders Aartid[4]. Abbed Olaf deeltog 1ste August 1450 i Nidaros som Medlem af Norges Rigsraad i dettes Erklæring om, at Christiern af Danmarks Valg til Norges Konge var det ene lovlige[5], og gjorde i 1452 paa sit Klosters Vegne Paa-
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 683. Norsk Tidsskrift IV. 71.
- ↑ Barth. III. 844–847. I Aftrykket heraf i Pontopp. Annal. II. 563–565 er der læst Salomonem for Salvonem.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 41. No. 16. Afskr. i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, Ny Saml. No. 4554 d. 4to.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 42. No. 11. fasc. 45. No. 6.
- ↑ Jahns Unionshistorie S. 532. Abbed Olafs Segl (No. 20 paa Steentrykket
