Eftermandens Valg, og havde ikke iagttaget Formerne, hvorfor Valgretten nu tilfaldt Biskop Haakon, der 12te Juli udnævnte Abbed Halvard ved Jonskirken i Bergen til Abbed i Halsnø, og paalagde Brødrene at lyde ham som saadan[1]. Biskop Haakons Ønske at give Jonskirken en Abbed i Broder Bjarne fra Halsnø strandede paa dennes Vægring (ovenf. S. 327). – Ved denne Tid ansøgte en Broder Herman i Halsnø om Orlov fra Klostret, men Biskop Haakon, til hvem Abbeden derom henvendte sig, svarede, at Hermans Bøn snarere gik ud paa Ulov end Orlov, og at han havde foreholdt ham, at han skulde blive i det Kald, han var kaldet udi, og erindre, at den der lægger Haand paa Ploven, men seer tilbage, er uværdig til Guds Rige, samt at det er usømmeligt at bortlægge sin Rustning, før Seieren er vunden. Biskoppen har og mærket paa Herman, at det især er Brødrene Josefs og Sigurds Spotteord om Skomagere og Skindere, der har vakt Ønsket hos ham om at vende tilbage til Verdens Larm, hvorfor Abbeden skal irettesætte.disse og tilholde dem Kjærlighed i al Tale, hvis de ville undgaa alvorlig Tugt. Brevet ender med Bøn om at hjælpe Herman til jævnligt Skifte af tarvelige Klæder, en Gunst han vist vil paaskjønne[2]. – 28de Septbr. (1340) bad Biskop Haakon Halvard om at skaffe ham for fuld Betaling en god Ligsteen, som han vilde lægge over en god Ven[3].
Med Mandedøden ophøre som sædvanlig Efterretningerne. Om Vaaren 1388 laa Drosten Hr. Øgmund Finnssøn til Hesby syg i den lille Konventstue paa Halsnø, og døde der kort Tid før 14de April, paa hvilken Dag Abbed Thorstein af Halsnø og hans Kapittel udstedte et Vidnesbyrd om hans Død og hans Gaver til Domkapitlet i Stavanger[4]. – Samme Abbed Thorstein gav 26de April 1392 Svein Thorgilssøn, Chorsbroder i Stavanger, sin og Konventets Fuldmagt til at tiltale de Mænd, som havde brændt Bjerget i Fossen i Sands Sogn i Suldal, hvorpaa Klostrets Fiskekar stod paa det søndre Land[5]. – I
- ↑ ibid. 427–429. Suhm XII. 302.
- ↑ Barth. IV. 713, mellem Breve fra 1339. Herman har vel været Skomager før han blev Munk, og er derfor bleven spottet.
- ↑ Saml. til N. F. Hist. V. 156. Man kan gjette paa, at Stenen var bestemt for Biskop Jon Halthorssøn (ovenf. S. 140.)
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 37. No. 14. Saml. til N. F. Hist III. 591.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 37. No. 1. b. Originalen har 1292, men allerede Sandvig har antaget et C udeladt i Aarstallet, da Skrift og Sprog tydeligt er yngre. I 1292 var Jon, ikke Thorstein, Abbed her.
