faling, til Sigurd Lagmand paa Randar o. Fl. paany at undersøge Sagen. Hver af disse Sager havde kostet Kapitlet mindst 10 Mark foruden Brevløsning m. m. Efterat dette var oplæst, forlangte Chorsbrødrene, at Halsnø skulde deeltage med i disse Udlæg, som angik alle Bønderne paa Faxstad; men Abbeden vred sig derfor, skjønt han nok vilde forliges, og paaskjød, at han først maatte tale med sine Brødre. Chorsbrødrene indbøde da til et almindeligt Forlig og vare villige til at antage Biskop Audfinn, som Ordinarius for Halsnø, til Opmand. Men heri vilde Munkene ei samtykke, skjøde Sagen til Kongens Dom og gik bort, hvorpaa Chorsbrødrene forbøde Abbeden at bruge nogen Deel af deres nye Fiske. For at forebygge den ulovlige Appel til Kongen henvendte Kapitlet sig til Erkebiskoppen, og 17de Novbr. 1316 blev dennes Brev oplæst for Munkene i Halsnø Men at Striden ikke heller hermed var endt, viser Stavanger Kapittels Fuldmagt af 6te Marts 1320 for to af deres Medbrødre til i Et og Alt efter bedste Skjøn at føre dets Sag mod Halsnø Kloster om Suldalsfisket for geistlige og verdslige Dommere, nedlægge Erstatningspaastande, indgaa Forlig o. s. v. Det sidste Brev i Sagen er en Lagmandsdom af 26de Juli 1322, hvorved Kapitlet i Stavanger, Abbeden i Halsnø, Suldølerne og Presten i Suledal tilkjendes Ret til at fiske i Elven hver paa sit Land, men Ingen maatte bygge Noget ud midt i Fossen[1].
Biskop Audfinn var 2den Novbr. i Halsnø og forrettede selv Messe der. Under denne, førend Munkene fik begyndt sexta, forefaldt et forargeligt Optrin i Kirken, idet Hr. Grim Ormssøn, Kannik ved Apostelkirken og Prest paa Fane, traadte op til Altret, afbrød Biskoppen og oplæste sin Appel mod denne (næste § ved Fane). Som Følge heraf lyste Audfinn ham i Band, og Abbed Eirik og hans Konvent udstedte deres Brev om det Forefaldne[2].
Abbed Eiriks Eftermand hed Arnald. Han laa i Strid med Onarheims Kirke om Hugsten i Indre-Teigens Skov paa Øen Skorpa, og da Broder Eirik, som førte Klostrets Sag for Biskop Audfinn, ikke vilde aflægge en idømt Ed derom, erklærede Biskoppen 1ste Marts 1328, at Munkene havde frafaldt Sagen. Broder Eirik havde imidlertid for-
