3 Mark for hvert af de andre Hug, under Vilkaar som ovenfor, med Tillæg af to Mark paa Grund af det Værnbrev, hiin Bondefamilie har af Kong Haakon. Fremdeles skal Broder Arne bøde 4 Mark til Hafer for Mishandling af dennes Kone, ligeledes med passende Afslag i Boden, hvis han inden Halvardsdag beviser sin Uskyldighed i nogen Henseende[1].
Som man kunde vente, sadde Halsnø Munke denne Dom overhørige, hvorfor Bonden tyede til Kong Haakon, der ved Brev fra Avaldsnæs af 15de Oktbr. 1313 befalede Abbeden af Halsnø og de dømte Brødre inden fjorten Dage derefter uvægerligen at opfylde Biskop Ketils Dom, hvis de ikke vilde paadrage sig Lovens Straf mod dem, der bryde retmæssige Domme. Paa Grund heraf have nok Munkene fundet det raadeligst at foretage Noget, og derpaa ved Bergens Biskops Mægling istandbragt et mindeligt Forlig med de Mishandlede. Men selv dette Forlig blev ikke holdt af dem, hvorfor Biskop Ketil anmodede Biskop Audfinn af Bergen om at tvinge Abbeden og Brødrene til at opfylde Forliget, hvorom Bonden oftere forgjæves havde anholdt[2]. Om det nu blev Alvor af Bødernes Betaling, kan ikke sees.
Imidlertid havde Sagen om Suledalsfisket gaaet sin lovlige, langsomme Gang. Sammenhængen sees af et i Halsnø af 3 Stavanger-Kanniker paa Kapitlets Vegne for Abbed Eirik og hans Brødre 31te Marts 1316 oplæst Brev. Medens Kong Erik endnu levede – oplyses der – Haakon Konge var Hertug og Hr. Ogmund Sigurdssøn havde Syslet i Suledal, nedbrøde Suldølerne det Kar, som Kannikerne havde opført, hvilket paadrog disse store Udgifter, før de fik Dom over Suldølerne derfor. Derpaa havde Ketil Kannik paa Kapitlets Vegne forlangt af Abbed Jon af Halsnø Erstatning for de Udlæg, Kapitlet alene havde baaret i Sagen mod Suldølerne, men han svarede, at han ingen Trætte havde med disse. Nogen Tid derefter havde Chorsbrødrene atter store Udlæg for dette Fiske, da nemlig Abbed Eirik af Munkeliv sendtes did, for efter Hertugens Bud at fælde endelig Dom i Sagen (1295, ovenf. S. 266). Ei heller dette forslog, da Suldølerne atter skadede Faxstadmændene, hvorfor Kapitlet erhvervede Kong Haakons Be-
- ↑ Dommen paa Norsk i Dipl. Arn. Magn. fasc. 31. No. 6; paa Latin Barth. IV. 913 ff., hvorfra den er trykt hos Suhm XI. 909–913.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 31. No. 3 og 26. Det sidste Brev er uden Dag og Aar, men maa tidligst være fra 1315, da der var hengaaet lang Tid efter Forliget, og Audfinn først 1314 blev Biskop.
