Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/371

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
363
§ 19. Halsnø Kloster.

Septbr. derefter, for at bevise sin Ret til Fisket[1]. I Forbindelse hermed stod en Voldsgjerning af fire af Halsnø Munke mod nogle Bondefolk paa Faxstad. Under Abbed Eiriks Ophold i Stavanger 29de Sept. fremkom Hafer og Thorgils Gudleikssønner med Klage for Biskoppen over Halsnø-Munkene Aslak Pera, Thord Kaput og Arne samt Haldor Ganse, som Abbeden havde sendt til Faxstad, hvor de havde tilføiet dem, deres Moder og Hafers Hustru næsten dødelige Mishandlinger. Abbeden borgede for, at han og de Anklagede skulde svare for Biskoppen herpaa til paastevnet Tid 15de Febr. 1311. Men da vel Klagerne, men ei de Anklagede da mødte, biede Biskoppen forgjeves i 11 Dage, hvorpaa han 26de Febr. med flere Andre optog Sagen til Doms. Klagerne oplyste da, at de 4 ovennævnte Halsnømænd kom til Hafer paa Ageren, hvor Broder Thord greb ham og Haldor slog ham; begge stødte ham mellem sig fra hans egen over paa Klostrets Grund; de trak ham Hætten over Hovedet, saa han ei veed, hvem der for værst med ham. Ligesaa sloge de hans affældige Moder over Ryggen, Laaret og Smalbenet, saa Beenpiben knækkedes, og Broder Arne greb hans Kone ved Haaret og slog hende med knyttet Næve. Under dette havde Voldsmændene ytret, at det var vel fortjent, da Hafer stedse havde været Klostret imod. To Vidner havde fundet de Mishandlede paa Ageren, idet Munkene gik bort derfra, og oplyste iøvrigt, at Moderens Been forud havde været heelt, men at hun nu var vanfør, samt at Hafer havde holdt Sengen 3 Uger derefter. Da nu Loven bestemmer, at de, der anklages for Vold, skulle i Mangel af Øienvidner værne sig med Benegtelsesed, og de Anklagede, uagtet lovlig stevnte, ikke have afgivet Møde, dømmes de til at betale Hafer for 9 Hug, Haargreb m. v. 30 Mark, 3 Løber i hver Mark; men hvis de ikke inden førstkommende Halvardsmesse for Biskoppen kunne fralægge sig Sigtelsen, øges Boden til det Dobbelte, mod at der igjen afdrages 3 Mark for hvert Slag, de modbevise, eller forholdsmæssig mere, naar Boden øges. Boden skal betales til 4 Tider, men hverken i Hopper, gamle Heste, gamle Vaaben, færdige Klæder eller andre slette Varer, og 4 Mænd nævnes til at værdsætte det, som betales med. For Moderens Mishandling tilkjendes Sønnerne, der nu maa underholde hende, 12 Mark for Beenbruddet og

  1. Dipl. Arn. Magn. fasc. 30. No. 24, sigillatorisk forenet med 2 Presters Vidnesbyrd, ak de 23de Septbr. 1310 oplæste Stevningen for Broder Eirik i Halsnø, der fremstod som Abbedens Ombudsmand.