saa de nu neppe forslaa til at opfylde dets Pligt som Pleieanstalt. Endelig er det ved Klostrets Stiftelse efter Sigende fastsatte Antal Brødre formindsket.
Udfaldet af denne Undersøgelse er ubekjendt, men Biskop Arne maatte snart efter indskride som straffende Dommer og Formaner i Halsnø. To udsendte Chorsbrødre Fridrek Styrlaugssøn og Thord. Sigurdssøn havde meldt ham, at Broder Eirik Færøske, den Samme Biskoppen før havde taget sig af, var falden i Band for Mishandling af sine Medbrødre Thord og Arnfinn, men da Biskoppen ei fandt det passende, at han længe forblev bandsat i Klostret, bemyndigede han Abbeden til at løse ham af Vandet, dog at han skulde staa fuld Skrifte, være den mindste af alle Brødre i Choret, Kapitlet og ved Bordet, faste paa Vand og Brød de 4 Fredage før Advent, og forøvrigt gjøre Klostret den. Nytte, han kunde, ved sin Skrivkyndighed. Abbeden selv formanede han til at aflægge, hvad hidtil havde været urigtigt i hans Færd, saa Biskoppen ikke i Fremtiden skulde spørge Andet om ham, end det sømmede en Klostermand og Regelen bød, samt at have skarpere Tilsyn med Brødrenes Levnet, end hidtil. Til Vaaren agtede Biskoppen selv at komme til Klostret[1]. Dette skede rimeligviis om Høsten 1312, og under Opholdet der blev en af Munkene Broder Jon overbeviist om mange Forseelser mod sin Abbed; men da han faldt til Fode og bad om Naade, gav Abbeden hans Straf i Biskoppens Haand. Denne tilskrev derfor 25de April 1313 Abbeden, at Broder Jon skulde straffes, først med at sidde nederst i Choret, Kapitlet og ved Bordet, saalænge Biskoppen fandt for godt; dernæst skulde han faste 7 Dage paa Vand og Brød indtil Midsommer, og tage Disciplin 7 Dage i Kapitlet af Abbeden og Brødrene. Viser han sig ydmyget og bodfærdig, kan Abbeden mindste Straffen efterhaanden, men formanes atter alvorligt til at overholde, at Alt i Klostret gaar til, som det sømmer sig gode Klostermænd for Guds Aasyn[2].
Imidlertid fortsattes Processen om Laxefisket ved Faxstad mellem Halsnø og Domkapitlet i Stavanger. Da Abbed Eirik og hans Brødre havde bragt Sagen fra Kirkens under Lægmænds Dom, paalagde Stavangers Biskop Ketil dem 21de Septbr. 1310 at ophøre med slig Ulovlighed, forbød Alle at dømme i en Sag, hvori Dommen tilkom ham, og stevnede Abbeden eller hans Fuldmægtig at møde paa Sand 30te
