hvori Halsnø nævnes, nemlig Hr. Bjarne Erlingssøns, der gav det to Mark brændt.
Ogsaa under Abbed Eirik var der Splid og Uordener i Halsnø. 9de Novbr. 1310 afsendte Biskop Arne paa Grund af de hyppige til ham indkomne Klager, saavel af Brødre fra Halsnø som af andre troværdige Folk, over Abbedens og hans Kannikers slette Forhold, med sit Kapittels Raad nogle paalidelige Mænd til Klostret, for at undersøge den sande Tilstand der og indberette Alt til Biskoppen. Tillige gav han dem fuld Myndighed til i fornødent Fald at absolvere Abbeden og Brødrene, forsaavidt ikke Brøden fordrede det apostoliske Sædes Afløsning[1]. De Klageposter, som skulde foreholdes Abbeden og Brødrene vare følgende[2]: 1) Naar Abbeden tror at burde straffe nogen af Brødrene, lader han dem revse af Lægmænd. 2) Han revser dem som oftest efter Aftensmaaltidet, sjelden eller aldrig i Kapitlet. 3) Han holder sjelden Kapittel. 4) Han søger Leilighed til at forlade Klostret, snart for at reise til Byen (Bergen), og der opholde sig længe til stor Udgift for Klostret, snart for at streife om paa Landet, til liden Baade for sig og Brødrene. 5) Naar han kommer hjem, ligger han ikke paa Søvnhuset hos Brødrene, men sover ofte i Gjæstestuen, som man kalder Abbedens Huus. 5) Han giver trods Biskoppens Forbud læge Proventmænd Adgang til Brødrenes Bord i Refektoriet, hvilke derved fordærves og unddrage sig fra de Pønitentser, som efter Regelen skulle foregaa der. 7) Han er mistænkt for at have sat Klostergodset overstyr, og ligegyldig med sit Rygte ved sin usømmelige Sale. – Mod Kannikerne anførte man, 1) at Nogle tilsidesatte Lydighedspligten mod Abbeden, Andre snege sig bort fra Søvnhuset, og dreve om Natten om i Tjenerstuerne og Husene omkring Klostret; 2) at de Fleste sjelden overvare Ottesangen; 3) at de ikke iagttoge Taushed paa befalet Tid, og at ifølge Rygtet i saa Henseende al Observants var ophørt. – Abbeden og Brødrene i Forening beskyldtes for imod Bestemmelserne paa Conciliet i Oslo (ovenf. S. 94) at have optaget Brødre uden Biskoppens Samtykke, og for at fordre Betaling for Optagelsen. Fremdeles skulle de oftere tilbringe Nætterne i Sviir ligetil Ottesangstid, hvorved Klostrets Godser ødes,
