Ifølge en gammel Beretning er dette Kloster, hvis Stiftelse hverken
nævnes i Sagaer eller Annaler, stiftet af Erling Skakke ifølge et
ved Sønnen Magnus’s Kroning (1164) givet Løfte[1]. Dette er rimeligt
nok, da Erlings Fædrenegods Studla laa i denne Egn, og hans
afhængige Stilling til Geistligheden paa denne Tid synes at maatte gjøre
det nødvendigt for ham, ogsaa at vise sin Rundhed i denne Retning, og
efterligne Erkebiskop Eystein, som rimeligviis da alt havde stiftet Helgeseter
Konvent af samme Orden som Halsnø, ligesom dettes Afhængighed
af Bergens Biskop paa denne Maade forklares. Men da Halsnø oftere
kaldes coenobium paracleti eller spiritus sancti, altsaa havde Munke
af Helligaandsordenen, der først stiftedes 1198, maa man antage,
hvad dog ikke for Tiden kan godtgjøres, at Halsnø i en sildigere Tid
er bleven reformeret efter denne Regel[2]. Sikkert er det imidlertid kun,
at her efter Midten af 13de Aarhundrede var et Augustinerkonvent
af Helligaandsordenen, at Formanden kaldtes Abbed, og at Munkene
vare regulære Kanniker. Det var saaledes et Kloster-Hospital,
eftersom disse Klostre eller Helliggeisthuse – som de i Danmark kaldtes –
vare bestemte til at pleie Reisende, optage Syge o. s. v. Ligesaa er
det vist, at Bergens Biskop havde en mere end sædvanlig Myndighed
over dette Kloster, og dets Abbed maatte aflægge ham formelig Troskabsed,
og deri blandt Andet love ikke at sælge Klostergods eller antage
Proventmænd uden Biskoppens Samtykke (ovenf. S. 23).
Den ældste Efterretning, man ellers har om Halsnø Kloster, er at dets Abbed Sigurd døde 1287[3]. Hans Eftermand Jon udstedte med Abbed Arnfinn og Sigurd Erkedegn paa Hjaltland i 1295 et Brev om en af Munkelivs Abbed kjøbt Gaard[4]. I hans Tid begyndte en Pro-
- ↑ Herluf Larsens Optegnelser eller den saakaldte „Valkendorfs Bergens Chrønike“, Haandskr. p. kgl. Bibl. i Kbhvn. Ældre Saml. 991. fol. o. fl. Ligesaa i „Bergen Stads Chronica 1560“, sammest. Thotts Saml. 941. fol. Se Nicolaysens arch. Fortegn. 62–63.
- ↑ Slige Reformer efter Tidens Leilighed vare meget almindelige, og det især inden Augustiner-Ordenens mange Congregationer. Det synes endogsaa, som om vedkommende Biskops Samtykke dertil var tilstrækkeligt, og i faa Fald er det ikke underligt, at slig Forandring er uomtalt i Kilderne.
- ↑ Arne Biskops Saga cap. 61. Iøvrigt nævnes i et Brev fra Haakon Haakonssøns Tid (tam som Bil. 2 bag Schnabels Hardangers Beskr.) en Abbed Vilhelm, som maaske har været Abbed i Halsnø; dog kan han og høre til et andet bergensk Kloster.
- ↑ Munkelivs Brevbog 143. Thork. Dipl. II. 162.
