Lyse hørte til de faa rige Klostre i Norge, som stode ved Magt
ligetil Reformationen. Det havde maaske sin afsides Beliggenhed at takke
herfor. Om dets Inddragning under Kronen har man ingen Underretning;
men endnu 1537 fandt vi Abbeden i Virksomhed ved Klostrets
Bestyrelse. Det er derfor efter al Rimelighed behandlet efter Kongens
Bud af 17de Juni 1537 (ovenf. S. 186), og følgelig for det første
„blevet ved Magt“, medens dog Klostergodset fik en kongelig Bestyrer[1].
Dette blev Esge Bildes Foged paa Vallen (i Halland) Nils Berildssøn,
som var Befalingsmand over Lyse Kloster 1541, og fik det i Pant
for 500 Daler 1546, men døde kort efter. Abbed Matthias gik over
til den nye Lære og blev Sogneprest til Os, inden hvis Grændse Klostret
laa. Kan levede endnu 1563, da han fik en Jyde Hr. Jens til
Kapellan, men var død i Juni 1565, da Hr. Jens holdt Bryllup som
Sogneprest i Os[2]. Efter Nils Berildssøns Død indløstes Lysekloster
af Axel Urne til Søgaard (1547–1560), fra hvem det løstes af Erik
Rosenkrands, og lagdes under Bergenhuus som særskilt Pantelen (1560–1568)
og fulgte rimeligviis som saadant hans Eftermand paa Bergenhuus
Mats Skeel (1568–1571), bestemtes 1571 for Vincents Juel,
men gaves strax derpaa til Emmik Kaas (1571). Efter ham fulgte
Morten Skinkel til 1589, da Henning Sparre afstod sine Godser paa
Falster tit Kronen og derfor fik Lyse paa Livstid (1589–1594); det
kom dernæst paa Afgift til Gabriel Skinkel (1594–1600), Ditlev Holt
(1606–1601), Melchior Gregerssøn Ulfstand (1601–1613?), Ernst
Normand (1613–1616), Thomas Nold (1616–1635), Otto v. Termow
(1635–1640?), Oluf Brockenhuus (1640?–164*), Kjeld Krag
(164*–1650), Bjørn Ulfeld (1650–1658), Christoffer Urne (1658–1659)
og Henrik Bjelke (1659–1660).
Klostrets Jordebog er ikke til, men da det lige til vore Dage har været et samlet Gods, hvorfra meget er mageskiftet, men neppe betydeligt frasolgt, giver Godsets nuværende Skyldsætning, 318 Løber Mark Smør eller 971 Skylddaler 3 Ort 15 ß, god Oplysning. Foruden dette Jordegods eiede Klostret flere Gaarde i Bergen. Til disse
- ↑ Hvorfra Suhm (Danm. Hist. V. 637) har den Beretning, at det „gik ind“ 1534, veed jeg ikke.
- ↑ Norske Registre i Afskr. i Rigsarch. I. 255. Abs. Pederssøns Kapittelsbog ved 16de Novbr. 1563 og 24de Juni 1565.
beder her om at faa kjøbt noget Korn, „thi mig trænger storligen derom baade til Kost og til at saa.“
