Abbed Peter var i 1365 pavelig Pengesamler i Norge, og fik i den Egenskab med Abbed Matthias af Munkeliv o. Fl. Kong Haakons Forbud mod at kræve Pavetiende af de kongelige Kapeller og deres Prester, hvorfra den pavelige Nuntius selv i Tønsberg havde fritaget dem[1]. Forøvrigt stadfæstedes Klostrets ældre kongelige Værnbreve af Kong Olaf 1381, af Christiern I 1450, hvorved tillige Kong Magnus’s Brev af 1350 fornyedes, saaledes at Lysekloster fik den deri tilstaaede Frihed for 12 Landbønder, hvilket alt fornyedes af Kong Hans 1486[2]. – Hertil kan alene føies, at Abbed Thorkel af Lyse var den første blandt Udstederne af de bergenske Munkes Erklæring af 20de Januar 1422 om Munkeliv (ovenf. S. 287), og at Abbed Gyrd af Lyse 1480 i Kjøbenhavn med flere Abbeder og anseede Mænd bekræftede det norske Rigsraads Valg af Hertug Christiern som Tronfølger i Norge[3].
Paa Reformationstiden var Michael Abbed i Lyse. Han blev 23de August 1515 af Erkebiskop Erik udnævnt til Meddommer i Trætten mellem Biskop Hofhold af Stavanger og Abbed Henrik af Utstein (se d. Klost.), og 3die Juni 1523 var han tilstede i Bergen, da en Fortegnelse over Apostelkirkens Kirkeprydelser optoges[4]. Han blev om Vaaren 1525 med Biskop Olaf og andre Geistlige tagen til Fange af to af Christiern IIs Skibe, som vare løbne ind i Sandvigen ved Bergen. Biskoppen blev kort efter udløst, men om Abbeden haves ingen Efterretning[5]. Uden Tvivl staar dette Fangenskab i Forbindelse med det Forsøg, som Abbed Matthias Henrikssøn af Tuterøen, som da drev sit Spil i Hovedøen, gjorde paa at komme i Besiddelse af Lysekloster (ovenf. S. 242), hvilket dog neppe lykkedes ham. Han er i hvert Fald ikke den Abbed Matthias i Lyse, der 14de Juni 1536 hyldede Christiern III som Norges Konge[6]. Denne skriver sig nemlig i en Seddel til Esge Bilde[7] Vaaren 1537 Matthias Hanssøn.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 386.
- ↑ Afskr. i danske Geh. Archiv. Barth. XXIII. 516. 543.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 955.
- ↑ Orig. i Rigsarchivet.
- ↑ Allens Aktstykker I. 333. „Bispen forbandede den Dag, han var kommen til Bispestolen, vilde afsige den, drage til Erkebispen og tage en graa Kappe paa“ (blive Franciskaner i Nidaros).
- ↑ Aktst. til Greve-Feiden. II. 284. jfr. ovenf. S. 245. Anm. 1. Han kaldes i Lyseklosters Abbedrække: Matthias Danus ultimus. (Script. IV. 412).
- ↑ Orig. p. kgl. Bibl. i Kbhvn. Saml. til danske Adelshistorie fasc. 8. Han
