Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/363

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
355
§ 18. Lyse Kloster.

holdtes, blev han under den engelske Kyst fangen af Fiskere og med hele sit Mandskab halshugget, og Lemmerne kastede overbord[1].

Som Arnes Eftermand opføres Abbed Rodulf[2] om hvem Intet vides; men derpaa fulgte Andres, der synes at have besiddet Kongehusets Tillid. Hertuginde Ingeborg overdrog ham (Novbr. 1341 ?) at modtage Regnskab af hendes forrige Ombudsmands Hr. Henriks Arvinger for dennes Oppebørsler, og 5te Febr. 1342 modtog han af disse til Opbevaring for hende 29 Pund Sterling i Guld og Sterling, et lidet sølvbeslaaet Skriin af Hvalrostand, et Guldarmbaand paa Mark, 2 Sølvkar uden Forgyldning, to Hvalhoveder med Tænder, kaldte hvalshausar, 4 Sterling Guld, et Gjældsbrev paa 8 Pund Sterling og nogle flere mindre Pantebreve[3]. Ligesaa forundte Kong Magnus 14de Febr. 1344 Abbeden og Munkene i Lyse det S. 90 omtalte Værnbrev, hvori de fik Ret til i deres Huus Saltøyðuhús i Bergen at udsælge alle Slags Drikke, og Klostrets Bud fritoges for skipdráttr og taksetning[4]; 14de Juni 1350 udstrakte han dets Friheder til Opsidderne paa Bugaardene m. v.[5], og samtidig hermed (28de Juni 1350) bekræftede Kong Haakon i Bergen samtlige Klostrets af fremfarne Konger og især hans Fader givne Privilegier, hvilket gjentoges 23de Juni 1301 med særskilt Hensyn til et af Faderens Værnbreve, rimeligst det sidste af disse. Endelig gav Hertuginde Ingeborg 12te Marts 1352 en Gaard i Bergen, der var kjøbt for 60 Mark brændt, til Lysekloster, mod at Munkene der (i Gaarden?) skulde læse Messer for hendes og Fru Ingeborg Munansdatters Sjæle[6].

Om dette Kloster har man fra nu af næsten ingen Kundskab. Dets

23*

  1. ↑ Islandske Annaler 244. „Halshöggin at duggarum“. Duggari betyder en Fisker, hvoraf den bekjendte Doggers-Bank eller Store Fiskerbank i Nordsøen uden Tvivl har Navn. Torfæus (IV. 462) har oversat Ordet med Gallici (Franske), men dertil give Annalerne ingen Anledning.
  2. ↑ Abbedlisten i Script. Rer. Dan. IV. 412.
  3. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 34. No. 7. Dipl. Norv. II. No. 247. 270
  4. ↑ Suhm XIII. 794 efter Barth. VIII. 215. Skipdráttr var en almindelig Pligt at hjælpe til ved Skibets Opsætning paa Land; taksetning, Pligten at stille Borgen for personlig Tilstedeblivelse.
  5. ↑ Ovenf. S. 88. Lyseklosters Gaard Saltøen i Bergen nævnes i Aab. Br. 21de Septbr. 1626 og Miss. 16de April 1687 i Rigsarchivet, og efter N. Nicolaysens Meddelelse kaldtes endnu i forrige Aarhundrede den 4de Søgaard udenfor Torvet Saltøgaarden.
  6. ↑ Suhm XIII. 244. 270. Barth. XXIII. 542.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/363&oldid=222408»