Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/356

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
348
Tredie Afsnit. Bergen.

Munke fra Selje, hvoraf den ene var bleven halshugget og den anden brændt, uden at det oplyses af hvem eller hvorfor, og 1451 var Abbed Haakon i Selje Ombudsmand i Nordfjord for Høvedsmanden i Bergen Hr. Olaf Nilssøn[1]. Men hermed ende alle Efterretninger om Selje Kloster. Vi vide aldeles Intet om dets endelige Skjebne, om det endnu var til paa Reformationens Tid, eller om det allerede før den Tid var forladt. Det løse Sagn, som Sellø Kaldsbog har, om at Klostret endnu i Munkenes Tid skal være nedskudt af svenske Krigsskibe, er uden Hjemmel, og rimeligviis en Forvexling med nogle franske Sørøveres Plyndringer der paa Kysten i 1564, mod hvilke Erik Rosenkrands udsendte Oluf Daa med et Skib[2]. Men dengang var Klostret forlængst forladt, og dets Gods allerede anvendt til andet Brug. I 1545 lagde nemlig Christian III Selje Klosters Gods til St. Jørgens Hospital i Bergen, hvorved det kom til at danne Grundfondet for denne vigtigste Forsørgelsesanstalt for Spedalske[3]. – Om Klostrets Ruiner, hvoraf endnu meget er tilbage, findes Oplysning hos Klüver, der har leveret baade Grundtegning og Prospekt deraf[4].

§ 18. St. Mariæ Cistercienser-Kloster i Lyse.
(coenobium Vallis lucidæ).

I en trang men yndig Dal ved Bunden af Lysefjorden, en fra Korsfjorden indledende Bugt, ligger Lyse Kloster i Os Sogn paa Søndhordland, omtrent 3 Mile Syd for Bergen. Her stiftede Biskop Sigurd af Bergen 10de Juli 1164[5] det ældste Cistercienserklo-

  1. Original paa Pergament i danske Geheimearchiv.
  2. Absal. Pederssøns Kapittelsbog ved 27de Juni 1564. Sagnet omtales i Budstikken. VI. 574.
  3. Norske Registranter i Afskr. I. 262. 274. Klevenfeld i Danske Videnskab. Selsk. Skrift. VI. 51 ff. Godset opregnes i Frimanns Saml. af Bergenske Stiftelser. II. 85 f.
  4. Norske Mindesmærker S. 133–137 samt Tittelpladen. Nicolaysens archæol. Fortegn. 118. Emnets Beskrivelse derover er ikke aldeles rigtig. Der er ikke Spor af Celler; Firkanten P paa Klüvers Plan antager Nicolaysen for Grundvolden til et Brøndhuus, der har omgivet „St. Sunnives Kilde“, som udspringer tæt derved. Vest for Klostret er en flad Strækning, nu Myr, som før synes at have været opdyrket, maaske tildeels Have. Grundvold for Klostrets Nøst findes ved Klostrets lille Havn.
  5. VI. Idus Julii 1146. Monasticon Anglican. (ed. 3) V. 301. Script. Rer.