hans Eftermand i Selje blev Erling, før Broder i Munkeliv, der i 1327 udstedte et Brev[1].
Abbed Erlings Eftermand var maaske Jon Endridssøn, der August 1338 var tilstede i Munkeliv. Hans Ophold her staar efter al Rimelighed i Forbindelse med en udateret Stevning af Biskop Haakon af Bergen Han paalægger heri Aslak Hovedprest i Selje at stevne Abbed Jon i Selje og Munken Erlend Josteinssøn, til inden 14 Dage at møde i Bergens Bispegaard, i Anledning af de Besværinger, Erlend havde ført over sin Abbeds ulovlige Overmod, samt de forskjellige Klagemaal, den Sidste i sit Brev til Biskoppen var fremkommen med, og begge for at høre.og svare paa de Klager, som Nogen maatte føre over Klostrets slette Bestyrelse[2]. – Udfaldet heraf kjendes ikke, men Abbed Jon blev Aaret derefter valgt til Biskop i Skalholt efter Jon Halthorssøn, og viet i Bergen 25de Juli 1339; efter Ankomsten til Island modtog han to venskabelige Breve fra Biskop Haakon, der aldeles intet Misforhold antyde[3]. Han døde allerede i Marts 1341.
Ved Abbedvalget efter Jon forsømte Munkene i Selje atter de kanoniske Regler, hvorfor Biskop Haakon, hvem Valgretten tilfaldt, 11te Novbr. 1339 efter Samraad med Kannikerne, til den treenige Guds, St. Albani og alle Helgenes Ære og Klostrets Bedste, udnævnte Broder Orm i Munkeliv til denne Værdighed, og paalagde de to Brødre, Erlend og Arnbjørn, der som Klostrets Afsendinge vare ankomne til Bergen, høitideligen at lede den saaledes Valgte op i Abbedens Stol i Kirken. Endnu 11te Febr. 1340 var han ikke viet til Abbed, thi i et Brev af s. D. angaaende den oftnævnte Broder Erlend Josteinssøn, kaldes Orm electus[4]. Erlend stevnedes da for Biskop Haakons Domstol, fordi han ei havde aflagt Hr. Ivar Ogmundssøn Regnskab for et Ombud.
Efter saaledes i nogen Tid at have havt stadige Efterretninger om Selje, standse ved Sortedødens Tid al .Oplysning; man seer dog, at det har staaet ved Magt i det Mindste 100 Aar derefter. I Klagebrevet over Abbed Stein af Munkeliv (ovenf. S. 288) omtales to
