Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
343
§ 16. Minoritternes Kloster.

deres Gardian, Broder Lodevik Franke, som nærmere vilde skildre. Nøden[1]. Naar Edvardsen beretter, at Munkene efter Branden lode Kirken forfalde, da maa dette snarere have Hensyn til en senere Ildebrand 1488; thi 29de Juni 1484 holdt Provindsen Dacias Minoritter deres Provindsialkapittel i dette Kloster, under Forsæde af Ministeren Broder Stephan (Laurentssøn)[2]. Et saadant Møde af Ordenens Fuldmægtige fra de tre Riger kunde neppe have fundet Sted her, dersom ikke Klostret og Kirken paa den Tid havde været i brugbar Stand; men efter den sidste Brand have Minoritterne, som det synes, maattet indskrænke sig sig til det nødvendigste; thi ifølge Edvardssøn var Kirkemuren senere saa skrøbelig, at der maatte sættes Støtter til den Side, der vendte mod Skolen. Minoritterne nævnes i Anledning af Opløbet i Skostræde 1507, og under et Ophold i Bergen (1524?) gav Erkebiskop Olaf dem en Tønde Rug og en Tønde Spæk[3]; men naar og hvorledes Konventet ophævedes, findes ikke antegnet. Sandsynlig havde Klostret i nogen Tid staaet øde, da Mag. Geble 1536 forlagde sin Bisperesidents derhen, efterat Munkeliv var ødelagt (ovenf. S. 314). Klosterkirken blev da og er fremdeles Domkirke, og denne tilligemed selve Klostret blev med betydelige Bekostninger istandsat af Superintendenten. Klostrets Bygninger vare dog for vidløftige for ham, og Dr. Jens Skjelderup fik derfor 23de Mai 1565 Kongens Tilladelse til kun som Superintendent-Bolig at vedligeholde saamange Huse, som han trængte til, „da Klostret var stort begrebet, og mange Huse derpaa“. Ligesaa havde Kongen i 1562 givet Bergens Magistrat „et hvælvet Kammer i Graabrødre Kloster, som kaldes Fadebur“, deri at forvare Byens Breve, og bestemte 13de Oktbr. 1565, at de øvrige Bygninger i Klostret, der ellers vilde staa øde og forfalde, skulde deles mellem Domkirkens Kanniker, der skulde holde dem vedlige og selv bo der, istedetfor som hidtil at bygge sig Eiendomsgaarde i Byen[4]. Først i de senere Aar er denne oftere afbrændte Bispegaard solgt; dens S. 155 omtalte Have er forlængst indbygget og næsten for-

  1. Valkendorfs Chrønike. Mspt. Arn. Magn. 330. fol. Script. Rer. Dan. IV. 413. Urda II. 272. 285. Miscell. Berg. No. 6 i Lybeks Archiv.
  2. {{antikva|Script. Rer. Svecic. I. i. 69. 79. Script. Rer. Dan. V. 519.
  3. Suhms (ældre) Saml. II. ii. 126 ff. Münch. Dipl. No. 3279.
  4. Norske Registr. i Afskr. II. 755–756. 783. Absalon Pederssøns Kapittelsbog ved 4de Januar 1564.