Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
342
Tredie Afsnit. Bergen.

Arnes Brev af 31te Mai 1300 mod de bergenske Tiggermunkes Misbrug af deres Privilegier (ovenf. S. 166).

I den følgende Tid omtales Klostret kun i Forbigaaende. Af Testamenter til Minoritterne kjendes, foruden Kong Magnus’s, Gautes af Tolga paa 1 Mark brændt, Fru Thorbjørgs ved 1324 paa 5 Mark brændt og Endrid Simonssøns 1337 paa 1 Mark. Ligesaa have de faaet sin Lod af Kong Magnus’s Testamente af 1347, hvori alle norske Minoritterklostre fik 100 Mark til Deling; Arvid Ingeldssøn gav dem Deel i en før nævnt Fællesgave, Biskop Alf af Stavanger gav dem 1478 Tienden af Skaare Sogn, og af Geert Smedechen fik de en Læst Tjære i 1475[1]. – I 1340 var der øvet Vold mod et Barfodbrødrene i Bergen tilhørende Huus, og i 1345 gave Minoritternes Gardian Eirik og Kanniken Salmund Styrmerssøn Vidisser af to Breve om Hertuginde Ingeborgs Pengesager i Bergen[2]. Fra Pestens Tid har man udenfor de før omtalte Processioner, som den anden Dag gik til Minoritterne, ingen Underretning om dem, og i de følgende Menneskealdre nævnes kun, at en Lagthingsdom 1389 udstedtes der, og at Vitalianerne begrove en af deres Høvdinger Mechinborg, en Slægtning af Kong Albrekt, som faldt under deres Plyndring af Bergen i Paaskeugen 1393, med stor Stads hos Minoritterne (ínn at brœðra)[3]. Minoritterne søgte med Prædikebrødrene at hindre Munkelivs Overgang til St. Birgittas Orden (ovenfor S. 287–289). Klostrets Gardian da (1422–1424) Gerlak Gruter var rimeligviis en Tydsker. En senere Gardian Broder Johannes Nystad nævnes i et Klostret uvedkommende Brev af 1438[4].

I sidste Halvdeel af 15de Aarhundrede blev saavel Kirken som Klostret ødelagt ved Ildsvaade, nemlig 1463 eller snarere 1464, og maaske i 1488. I Anledning af den første Brand tilskreve Franciskanerne i Bergen 14de Oktbr. 1464 Lybeks Raad, hvori de melde, at Klostret er afbrændt, og anraabe om Hjælp til dets Gjenopbyggelse. De afsendte

    558–580. – Man erindre med Hensyn til Formands-Skifte, at dette hos Minoritterne foregik hvert 3die Aar.

  1. ↑ Dipl. Norv. II. No. 24. I. No. 177. 243. Orig. i Lybeks Archiv. Dipl. Arn. Magn. fasc. 446. No. 6.
  2. ↑ Saml. t. N. Folks Hist. V. 151. Dipl. Norv. II. No. 270. Dipl. Arn. Magn. fasc. 34. No. 7.
  3. ↑ Saml. til N. Folks. Hist. III. 594. Islandske Annaler 360.
  4. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 41. No. 22.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/350&oldid=222392»