Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/349

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
341
§ 16. Minoritternes Kloster.

til dette Kloster viste sig og derved, at han valgte sit Gravsted her, og forbød Alle og Enhver at gjøre nogen Hinder heri[1]. Naar Klostret blev færdigt igjen efter Branden vides ikke; Edvardssøn har en Beretning om, at det 1ste Mai 1301 indviedes af Biskop Narve (1278–1304); men da maa idetmindste Klosterbygningen forlængst været i brugbar Stand; thi i 1296 vare Kong Erik og Hertug Haakon her samlede med Hertug Erik af Langeland[2].

Det bergenske Minoritterkloster synes at have været Ordenens vigtigste Kloster i Norge. Man finder ikke alene at den norske Custos oftere har været bosat her end andensteds, men mindst een af Provindsialerne har stadig holdt til i dette Kloster. Mellem 1309 og 1312 omtales nemlig Broder Astrad, Ordenens 11te Minister, saa ofte i Bergen, at det neppe kan forklares af tilfældige Ophold[3]. Om Ordenens Custos ere dog Vidnesbyrdene i denne Henseende bestemtere. Den 27de Novbr. 1309 var Broder Sigurd Paalssøn, Custos for Barfodbrødrene[4], m. Fl. tilstede ved en Overeenskomst i Barfodbrødrenes Skrudhuus mellem Biskop Ketil af Stavanger og Fru Ingeborg paa Fit om Finnø Kirkes Opbygning. I Striden mellem Erkebiskop Jørund og Biskop Arne om Besættelsen af Færø Bispestol forekomme Minoritternes Foresatte oftere som Udstedere af Sagens Dokumenter: saaledes Broder Sigurd, Ordenens Custos, i Arnes Appel til Paven af 26de Decbr. 1310, den Samme og Broder Olaf, Gardian for Huset i Bergen, i to andre Vidnesbyrd af 1311. Ogsaa om Biskop Arnes Appel mod Erkebiskop Eilifs Paastand paa de halve Kirketiender til subsidium pallii udstedte Provindsialministeren Aftrad og Broder Thomas (Thorer), Ordenens Lector i Bergen, 29de Decbr. 1312 deres Vidnesbyrd[5]. Et nyt Brev herom udstedtes 19de Marts 1313 af Broder Oliver (udentvivl den ovennævnte Olaf Gardian), nu Minoritternes Custos i Norge, og Broder Svinig (Svenung eller Svein?), Gardian i Huset i Bergen[6]. Til denne Tid hører endelig ogsaa Biskop

  1. ↑ Script. Rer. Dan. VI. 251. De Stockholmske Minoritters Diarium melder ved 1ste Juni (Begravelsesdagen?) 1280: obiit beatus Magnus rex Norvegiæ et sepultus apud fratres minores Bergis. (Script. Rer. Svec. I. i. 77).
  2. ↑ Thork. Dipl. II. 174–175.
  3. ↑ Suhm XI. 627. Barth. IV. 501. 551. o. fl. St.
  4. ↑ Custos af berfœtta-brœðra-lìfnaðe. Dipl. Arn. Magn. fasc. 30. No. 23.
  5. ↑ Barth. IV. 551–558. Suhm XI. 716. Dipl. Norv. III. No. 101.
  6. ↑ Suhm XI. 718. En Mængde Breve om denne Sag findes i Barth. IV.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/349&oldid=222390»