Ulfstands til Giskes Forlangende modtoge Forklaring af Hr. Jens i
Milde om, hvor der var bleven af en Kiste tilhørende Hr. Alf Knutssøns
Arvinger, som Jomfru Karine Alfsdatter havde indsat i Sortebrødre
Kloster, den Tid Hr. Jens var Prior der. Han oplyste, at
Kisten havde staaet i Klostret, og at Jomfru Karine ikke paa hans Opfordring
havde afhentet den, hvorpaa Olaf Ottessøn for flere Aar siden
havde taget den med sig til Hesby, hvor den var i nogle Aar. Men
da Kong Christiern var i Bergen, maatte Olaf atter føre Kisten med de
Breve, som vare deri, tilbage til Klostret. Siden, imedens Hr. Vincents
havde Slottet, kom Fru Ingerd til Bergen, oplaasede Kisten og
Udtog de Breve, hun vilde, ligesom hun og paa Priorens Bøn modtog
alle de øvrige Brevskaber, som vare i Kisten. Rigtigheden af dette Udsagn
stadfæstede Bergens Lagmand og flere af de ældste Borgermestre
og Raadmænd[1].
Mere er ikke forefundet til Oplysning om dette Kloster. Dets Grund indlemmedes strax efter i Bergenhuus’s Befæstninger, Jordegodset dannede intet særskilt Len, og nogen Jordebog derover kjendes ikke. I de sidste Aar har man ved Buntlabo nedenunder Fæstningsvolden udgravet hugne Steenblokke, Kapitæler m. v., der vel, idetmindste for en Deel, ere Levninger af dette Kloster.
Bergens nuværende Domkirke var Minoritternes Klosterkirke i Bergen, og deres Kloster laa, som det synes, lige Syd for Kirken omtrent paa den nuværende Kathedralskoles Tomt. Imidlertid har denne Deel af Bergens By ved de idelige Ildebrande undergaaet saamange Forandringer, at intet bestemt derom kan siges. Tiden, da Klostret stiftedes, er ubekjendt, saafremt det ikke var dette, men Prædikebrødrenes Kloster (ovenf. S. 329), Kong Haakon Haakonssøn byggede. Dog er det neppe meget yngre; i al Fald fra Midten af 13de Aarhundrede. Klostret var helliget St. Olaf[2], hvorfor Kirken kaldes Olafskirken i Vaagsbunden til Forskjel fra Olafs Kirke paa Bakken og maaske fra Prædikebrødrenes Klosterkirke, og den var paa St. Olafs, Marias, Franciskus’s
