Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
338
Tredie Afsnit. Bergen.

Deel af Munkene tjente Hr. Vincents som Hofmænd[1]. Saaledes beretter det norske Rigsraad i de oftnævnte Klagepunkter over Kong Frederik i 1531[2]. Prioren bosatte sig derefter paa Milde, som Kong Frederik gav ham 1530[3], men Klostrets Kostbarheder vilde Kongen selv have. Han bød derfor Lunge 28de Oktbr. 1529 at levere til Esge Bilde det Sølv, Guld og andre Klenodier, han „paa egen Haand og til eget Brug“ havde taget fra Apostelkirken og Sortebrødre Kloster[4], men den mægtige Herre vilde kun afgive dem i Kongens egen Haand, da han om Vaaren 1530 afseilede til Danmark; thi paa det Fartøi, han vovede sit eget Liv, vilde han og vove Godset[5]. Om Kongen virkelig fik disse Klosterklenodier, vides ikke, men den 20de April 1530, førend Lunge kom til Danmark, paalagde han Bilde at holde sig til Lunges Len Jæmteland og Sogn, indtil han havde gjort Rede for det Tagne[6]. Som et Bidrag til Kundskab om selv et mindre Klosters Rigdom paa Kirkeprydelser følger her en Fortegnelse over hvad der var taget af Sortebrødre Kloster: „En Guldkalk af Nobelguld, 8 Kalke, forgyldte uden og inden, et Mariebillede af Sølv, et forgyldt Reliqviarium, gjort som en Monstrants, et Krucifix beslaaet med Sølv; det forgyldte Billede paa Korset veiede 7 Bismerpund 4 Lod,jKorset selv var 3 Alen langt; 3 Kors af Sølv, det ene forgyldt; et Røgelsekar af Sølv; 50 Lod Sølv, som tilhørte Katharina de Senis. Det tog Prior Jens, førend Klostret brændte, og sagde for os (Munkene?), at Klostret var ham saameget skyldig[7].“

Prior Jens druknede ved Haakonshelle, da han skulde fare til Bryllups[8]. Det sidste man finder antegnet om ham er fra 31te Juli 1539, da Klaus Bilde, Thord Roed og 3 Lagmænd paa Hr. Truid

  1. ↑ Blandt disse Hofmænd, d. e. underordnede Betjente, var formodentlig ogsaa Prioren selv, thi blandt Lunges Tjenere i 1529 nævner Esge Bilde en „Herr Jens“, der neppe er nogen anden end ham.
  2. ↑ Münch. Dipl. No. 3111. Trykt i Saml. t. N. F. Hist. II. 87–88.
  3. ↑ Saml. t. N. F. Hist. VI. 33.
  4. ↑ Kopi i danske Geheimearchiv.
  5. ↑ Vidnesbyrd af 26de Febr. 1530 i Rigsarchivet. Lunge var 9de April i Tønsberg og 4de Mai i Sjælland. Saml. t. N. F. Hist. I. 68. 70. Pal. Müller, Grevens Feide. II. 12–13.
  6. ↑ Kongebrev i Rigsarchivet.
  7. ↑ Paa en løs, maaske ufuldendt Seddel sammesteds.
  8. ↑ Holbergs Bergens Beskrivelse S. 55.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/346&oldid=222387»