Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
337
§ 15. Prædikebrødrenes Kloster.

1475) en Vidisse af Kong Christoffers store Handelslov af 4de Decbr. 1444, og at Biskop Alf af Stavanger 27de Oktbr. 1478 testerede „Utebrødra i Bergen“ Biskopstienden af Torvestads Sogn for sin Sjæls Begængelse[1]. Edvardssøn fortæller, at Prædikebrødrenes Kirke(?) hidtil havde været af Træ, men at Prioren Halvard, der døde 22de Jan. 1508, opbyggede den af idel Steen med store Steenkjældere, som han og gjorde med Erkebispegaarden i Bergen. Denne Kirke var, tilføier han, den sidste Steenkirke, som var bygget i Bergen i Mandeminde, og den første som blev nedbrudt igjen[2]. Herved afgav maaske Prædikebrødrenes Kloster det bedste Samlingssted i Bergen for Rigsraadet, som her i lang Tid holdt sine Møder i 1524, opsagde Christiern II Lydighed (5te Aug.), valgte Frederik I (23de Aug.) m. m.[3].

Klostrets Prior paa Reformationstiden var Jens Mortenssøn, der maa have været en slet Karl. At han ikke holdt sine Munke til Skik og Orden, viser Biskop Olafs S. 148 omtalte Klage til Dominikanernes Provindsial i Nidaros af 1527, og at han selv maa have havt et stygt Rygte, viser en mundtlig Tradition, som havde vedligeholdt sig lige til Edvardssøns Tid, der bestemt skylder ham for, efter Aftale med Hr. Vincents Lunge, selv at have sat Ild paa sit Kloster, da dette i 1528 afbrændte[4]. Da nemlig Tidens Tegn spaaede Munkenes nær forestaaende Undergang, bleve Prior Jens og Hr. Vincents enige om i Tide at skaffe Klostrets Kostbarheder til Side, for ei at komme til at dele med for Mange, og da dette var skeet, og alle Kostbarheder deelte mellem dem, stak Prioren Klostret i Brand, for at skjule Plyndringen.

Saaledes var da dette Kloster ødelagt, førend selve Reformationen begyndte. Man fortalte, at det var afbrændt ved Vaadeild, og Rigsraadet lod det blive derved, sandsynligviis fordi man intet Beviis havde mod Mordbrænderne. Lensherren Vincents Lunge tog Klostrets Eiendomme i sit Værge, formodentlig paa Kongens Vegne, medens Prioren som Belønning fik 3 Gaarde, hvoriblandt Milde og Sandvik, og en Langes Klosterhistorie.

22

  1. Testam. i Lybeks Archiv. Arnes Apographer. Dipl. Arn. Magn. fasc. 46. No. 6.
  2. Edvardssøns Bergens Beskr. 2den Part. II. i. Det er et klart, om han mener Kirken, Klostrer, eller Begge. Udtrykket „den“ tyder paa Kirken, Kjælderhvælvene derimod paa Klostret.
  3. Nor. II. 510 ff.
  4. Nicolaysens archæol. Fortegn. 90. Paludan-Müller Grevens Feide. II. 9–10.